Hop til hovedindhold

Mangler du arbejdskraft?

Rudersdal Rekruttering tilbyder virksomheder hjælp til at rekruttere arbejdskraft.

Vi arbejder for, at virksomheder kan skabe nye muligheder og nå deres mål – ved at lave det rigtige match mellem jobsøgere og virksomheder. I samarbejde med andre erhvervspartnere hjælper vi også med international rekruttering.

Hjælp til rekruttering

  • Når din virksomhed mangler en ny medarbejder, så kan vi hjælpe – helt gratis.

    Vi rekrutterer medarbejdere til alle jobtyper fra ufaglærte til højtuddannede, samt arbejdskraft fra udlandet via Work In Denmark.

    Vi har kontakt til jobsøgere fra alle brancher og har samarbejde med de øvrige jobcentre.

    Vi finder egnede kandidater

    Vi yder en professionel og gratis rekrutteringsservice. I beskriver jeres behov og forventninger. Vi finder egnede kandidater. I modtager relevante CV'er og udvælger de kandidater, I ønsker kontakt med.

    Hvis du kun har behov for en medarbejder i få timer om ugen, kan du overveje at ansætte en medarbejder i fleksjob.

    Vi kan holde informationsmøde

    Ved rekruttering af et større antal medarbejdere, kan vi være behjælpelige med at afholde et informationsmøde for interesserede og egnede kandidater.

    Du kan annoncere gratis

    Du har som virksomhed også mulighed for at anvende jobnet, hvor du gratis kan annoncere efter medarbejdere. Via CV-banken har du desuden nem og gratis adgang til jobsøgere i hele Danmark.

    Kontakt os

    Ring til os på tlf. 46 11 31 30, eller send en mail til rur@rudersdal.dk.

    Vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer.

  • Vi rådgiver om en lang række muligheder for beskæftigelse, og vi kan sørge for alt papirarbejdet i forbindelse med oprettelse af :

    • Ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik
    • Voksenlærlingeordning
    • Elever, uddannelse m.v.
    • Revalidering
    • Fleksjob
    • Skånejob
    • Mentorordning
    • Jobrotation
    • Trainee-ordning
    • Tilskud til personlig assistance
    • Beskæftigelsesindsats for borgere med handicap
  • Rudersdal Kommune indgår i Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS), der bistår virksomheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor områder med mangel på arbejdskraft..

    Hovedopgaverne for HRS er at indgå rekrutteringsaftaler, hjemtage jobordrer og hjælpe virksomhederne med rekruttering på tværs af de 19 kommuner i samarbejdet. Desuden indgår HRS aftaler med a-kasser om samarbejde om rekruttering.

    Vil du vide mere?

    Kontakt Rudersdal Kommunes jobkonsulenter på rur@rudersdal.dk

  • Det er muligt at modtage et tilskud til opkvalificering efter ansættelse. Jobcenteret kan give tilskud til arbejdsgivere til opkvalificering i forbindelse med ansættelse på ordinære vilkår, hvilket vil sige uden løntilskud.

    Formålet er at gøre vejen til ansættelse kortere ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

    Tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer, som inden ansættelsen modtog dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge eller førtidspension, og ved ansættelse af revalidender og nyuddannede personer med handicap.

    Mere information

    Du er velkommen til at kontakte Rudersdal Rekruttering på 43 11 31 30 eller på rur@rudersdal.dk.

  • Copenhagen Capacity arbejder for at trække udenlandske talenter til Greater Copenhagen-regionen med det formål at skabe vækst og udvikling.

    Der arbejdes med specialiserede, digitale rekrutteringskampagner.

    Copenhagen Capacity har også en systematisk kontakt til udenlandske studerende i Danmark og afholder talent- og rekrutteringsevents.

    Læs mere om Copenhagen Capacity services her:

    Copenhagen Capacity​

    Rudersdal Kommune har deuden indgået et strategisk samarbejde med CBS om rekruttering af internationale MBA-studerende til kommunens virksomheder. Hør mere hos Rudersdal Kommunes erhvervschef, Bjørn Engsig på ensi@rudersdal.dk.

  • Virksomhederne skal have mulighed for at skaffe højt kvalificeret arbejdskraft så hurtigt og ukompliceret som muligt. En fast track-ordning gør det nemmere, hurtigere og mere simpelt for virksomheder at hente udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark.

    Det er Styrelsen for International Rekruttering  og Integration (SIRI), der tildeler certificering til brug for fast track-ordningen.

    For at blive certificeret til ordningen skal virksomheden have mere end 20 ansatte, rekruttere udenlandsk arbejdskraft og have sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

    Læs mere om fast track her