Hop til hovedindhold

Tag et socialt ansvar i din virksomhed

Det rummelige arbejdsmarked omfatter borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Mange arbejdsgivere kan fortælle om den øgede værdi, det giver at tage socialt ansvar og indrette arbejdsopgaverne, så der er plads til en mangfoldig arbejdsstyrke i virksomheden.

Vil du være med?

Vil du være med til at tage socialt ansvar, og har du brug for at orientere dig om dine muligheder? Så start med at bestille et socialt besøg. Læs mere nedenfor.

Socialt ansvar

  • Benchmarking-modellen gør din virksomheds sociale ansvar mere konkret og målbart.

    Modellen sikrer en fælles standard for at måle virksomheders sociale indsats.

    Den er udviklet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). Du kan læse mere om modellen her:

    Benchmarking-model​ Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI)

  • Med den sociale beregner kan din virksomhed sætte tal på samfundsansvaret.

    Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som din virksomhed bidrager til samfundet med, når I ansætter personer på kanten af arbejdsmarkedet.

    Beregneren bygger på to simple parametre:

    1. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse
    2. De øgede skatteindtægter.

    Den sociale beregner​ (CABI

  • Den Sociale Kapitalfond har til formål at investere i og rådgive virksomheder, der målrettet skaber muligheder for udsatte mennesker i Danmark. Fonden hjælper virksomhederne med at vokse og gøre mere for flere på et økonomisk bæredygtigt grundlag – og udvikler viden om, hvordan virksomheder kan forene social og forretningsmæssig succes.

    Den Sociale Kapitalfond​