Vores indsats for at styrke biodiversiteten

I Rudersdal vil vi gerne have en mangfoldighed af planter og dyr i kommunens vejrabatter. Samtidig ønsker vi at gøre vejkanterne blomsterrige, smukke og mere oplevelsesrige som et led i kommunens strategi for smukke grønne veje.

Siden 2016 har vi derfor samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om udviklingen af den optimale drift af kommunens vejkanter.

Optælling af flora og fauna efter nye plejemetoder på Attemosevej

På Attemosevej er der i perioden 2017-2021 gennemført forsøg med forskellige former for pleje, og DN har ved optælling af flora og fauna fulgt udviklingen i vejkanternes biodiversitet tæt.

På nogle lokaliteter er antallet af plantearter i perioden forøget med op til 45 pct., og antallet af de - for vejkanter karakteristiske - overdrevsarter, er øget med op til 40 pct.

Som følge af en mere blomsterrig vejkant er der registeret flere insekter.

Forsøgene på Attemosevej har vist, at vejkanternes biodiversitet kan øges betydeligt ved pleje i form af én slåning i forsommeren og én slåning i efteråret. Efter slåning skal høslættet fjernes, så lys og varme kan nå jordbunden, og næringsindholdet langsomt trækkes ud af jorden.

Plan for øget biodiversitet i vejkanter

På baggrund af ovenstående erfaringer blev der i september 2021 udarbejdet en plan for øget biodiversitet i kommunens vejkanter. Planen er pr. maj 2022 fulgt op af en helt konkret plejeplan eller 'drejebog', ligesom kommunens driftsafdeling er blevet introduceret til metoderne.

Plan for øget biodiversitet i vejkanterne​

Planen for øget biodiversitet i vejkanterne er baseret på den nye plejeform og prioriterer 16 vejstrækninger, hvor vejkanterne har en høj biodiversitet eller kan udvikle det gennem den nye pleje. I planen beskrives de 16 vejkanters beliggenhed og særlige karakteristika.

Planen lægger op til en pleje ved to slåninger årligt med opsamling af høslæt. Slåning i forsommeren kan lokalt erstattes af afbrænding, hvis det vurderes fordelagtigt, f.eks. på tørre skråninger.

Af planen fremgår også muligheden for at foretage en aktiv såning af vilde urter for at ”booste” vejkanters biodiversitet.

I Vaserne og Maglemosen græsser en flok kreaturer og sørger for at holde grove græsser, siv m.v. nede, endnu inden de kommer i vækst.

Helårsgræsningen skal give bedre betingelser for blomsterplanter, insekter og andre dyr.

Biodiversiteten i området højnes, da græsning i vinterperioden giver bedre forhold for de mere sarte og lyskrævende blomster, når det bliver forår og sommer, samt for insekter og fugle.

Initiativet har to formål: Dels at styrke den vilde natur til glæde for de mange, som nyder en tur i Rudersdals skønne og mangeartede natur, dels betyder helårsgræsning en mere jævn græsning på arealet over hele året.

Ud over ovenstående er seks islænderponyer på vej på helårsgræs i Maglemosen:

Heste på helårsgræs i Maglemosen

Over de sidste år har Rudersdals skove, parker og naturarealer skiftet udtryk, mange oplever, at det roder og virker uplejet. Men vi gør det med vilje. Med kommunens planstrategi 2017 fastlagde vi visionen om at øge mangfoldigheden af dyr og planter.

Det er en vision, der støtter op om FN’s verdensmål nr. 15: livet på land.

Verdensmål 15 har  bl.a. som et af sine delmål, at fremme bæredygtig forvaltning af skovene og genoprette økosystemer. Vores skovpleje har derfor fokus på at styrke naturrigdommen og øge biodiversiteten i skovene. Og det sker bedst ved at efterligne de naturlige mekanismer i skoven eller hjælpe dem på vej.

Samtidig ønsker vi også at passe godt på de kulturhistoriske elementer i skovene. For historiens gang kan ses i skovenes gamle træer, i levn fra forsøgene på at opdyrke de våde moser og sumpe, og i skovene og de omkringliggende områders kaldenavne.

En tur i skoven kan derfor blive en rejse gennem Rudersdals historie.

‌Læs mere om pleje af og politik for kommunens skove‌

Rudersdal Kommunes skove

Se også video: Sådan plejer vi vores skove:

Siden 2021 er alle kommunale parker blevet driftet bæredygtigt. Med afsæt i områdernes naturværdier udvikler og plejer vi parkerne, så økosystemer og biodiversitet kan blomstre.

På den måde støtter vi op om FN’s verdensmål 15, hvor biodiversitet er en del af flere delmål. Siden 2015, hvor de første fem parker blev drevet bæredygtigt, er erfaringerne bredt ud til hele kommunen.

Det oplever du i parkerne

Som borger vil du opleve, at græsset er blevet længere, at træstammer får lov at blive liggende, at der plantes flere arter, som hører naturligt til, og at vi plejer på nye måder, der giver rum for flere urter, i stedet for det traditionelle græs.

Kigger du godt efter, bør du derfor også kunne se, at der er kommet flere dyr.

Især sommerfuglene, har vi allerede set, er glade for resultaterne af den bæredygtig drift.

Sådan udvikler vi vores parker

De fem kirkegårde i Rudersdal Kommune er også vigtige elementer i bestræbelserne på at fremme biodiversitet og skabe større variation og frodighed.  Derfor indgår bæredygtighed og biodiversitet som væsentlige komponenter i udviklingsplaner for kirkegårdene. 

Kirkegårdens biodiversitet findes blandt andet i kraft af understøtte de enkelte kirkegårdes eksisterende biotoper samt at sikre variationen mellem lys- og skyggeforhold og fugtighed, så der bliver skabt de bedste forhold for biodiversiteten.

Sådan øges biodiversiteten over de næste 40 år på kirkegårdene

Læs udviklingsplanerne for kirkegårdene‌

I det tidlige forår afbrænder Rudersdal Kommune græs flere forskellige steder. Afbrændingen sker som led i vores naturpleje, der tilfører mere natur og skaber bedre vilkår for bl.a. sommerfugle og vilde bier.

Afbrændingerne har bl.a. fundet sted på Nørrevangssletten, i Dumpedalen samt på Biskop Svanes Vej og Ravnsnæsvej i Birkerød.

Afbrænding som plejemetode

Når græsset afbrændes i stedet for at blive slået på traditionel vis, stimuleres fremkomsten af andre planter end græs, samtidig med at metoden er CO₂-neutral.

Afbrændingen fjerner næringsstoffer, særligt kvælstof, hvorved der skabes grobund for et blomsterflor, som er tilknyttet en næringsfattig bund. Det kan ske via de frø, som er i jorden, og ved indvandring af planter fra andre steder.

Hensigten er at skabe større diversitet i floraen ved at udpine jorden for næringsstoffer, hvilket ikke har været muligt med den hidtidige pleje. En varm jordskorpe efter afbrænding gør det også lettere for andre arter at spire.

Som led i at opfylde målsætningen i Natura 2000-handleplan for område nr. 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, har Rudersdal Kommune igennem en årrække foretaget naturpleje i Vaserne med fokus på de lysåben naturtyper som rigkær, eng og mose.

Særlig indsats for Lys skivevandkalv og Stor kærguldsmed

I efteråret 2019 blev der foretaget en særlig indsats rettet mod de to sjældne og sårbare vandinsekter, Lys skivevandkalv og Stor kærguldsmed.

Men også andre smådyr, padder og fugle som vibe og bekkasin vil få gavn af denne pleje. Indsatsen for de to vandinsekter indgår i EU´s RigKilde LIFE-projekt, der har Furesø Kommune som lokal projektansvarlig.

RigKilde-LIFE-projektet:

RigKilde-LIFE-projektet tager sigte på at forbedre og udvide naturtyperne kildevæld og rigkær samt levesteder for bl.a. Lys skivevandkalv. For Lys skivevandkalv knytter plejen sig til i alt ni søer og tørvegrave med 15 særskilte mindre indgreb fordelt på: seks rydninger/udtynding af vedopvækst, otte afgravninger/skrab ved bred af sø og en oprensning af sumpvegetation og mudder.

For Stor kærguldsmed omfatter plejeindsatsen anlæg af to nye lavvandede vandhuller på hver 200-300 m². Vandhuller  er skålformede og indpasset i landskabet vest for Bistruprenden.

De har en maximal dybde på 75 cm og kan udtørre om sommeren, hvilket er ideelt for guldsmeden, padder m.fl.

Kommunen vil i år foretage en registrering af udvalgte vandhulsdyr i Vaserne, for at se om indsatserne har hjulpet.

Hvinand og tårnfalk er to sjældne fugle, som Rudersdal Kommune har gjort en ekstra indsats for ved at opsætte redekasser.

I samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har vi opsat et antal redekasser for hvinanden, en sjælden og truet ynglefugl i Danmark, som ruger i hule træer og redekasser primært i det nordøstlige Sjælland.

En redekasse på Byageren i Birkerød bød i 2019 på synet af seks tårnfalkeunger. Året efter bosatte et nyt par sig med unger til følge.

Redekassen blev sat op i samarbejde med DOF.