Cykelmyggens legeplads børn

Træn seje cykeltricks med Cykelmyggen Egon

Cykelmyggen Egon drøner rundt, kan du følge med? På cykellegepladsen kan du selv køre af sted fra skarnbassens mudderbane til edderkoppens slalombane og helt ind i den sovende mands næse.

På Cykelmyggens Cykellegeplads ved Trørødskolen er der masser af plads til at lege og lære på cykel. Tag familien og cyklerne med og lån cykelrygsækken med Flemming Quist Møllers bøger om Cykelmyggen Egon på biblioteket.

Du kan også skrive dine egne cykelhistorier og finde ideer til sjove cykellege i den gratis app Cykelmyggens Cykellegeplads til tablet. 

Kort over Cykelmyggens Cykellegeplads

Hvor finder jeg Cykelmyggens Cykellegeplads

Cykelmyggens Cykellegeplads ligger ved Trørødskolen

Gl. Holtevej 2
2950 Vedbæk

Legepladsen er altid åben, og den kan bookes til arrangementer.

Du kan fx holde din næste fødselsdag på cykellegepladsen.

App'en Cykelmyggens Cykellegeplads

App'en Cykelmyggens Cykellegeplads

I app'en Cykelmyggens Cykellegeplads kan du bruge din tablet til at lave dine egne cykelfortællinger og finde ideer til sjove cykellege med Cykelmyggen Egon.

Her finder du også praktiske oplysninger og inspiration til at bruge cykellegepladsen.

App'en er gratis og kan kun bruges på tablet. Du kan hente den i App Store eller Google Play.

Cykelmyggens Cykelpas

Cykelmyggens Cykelpas

Cykelmyggens Cykelpas er et hæfte med små sjove og lærerige opgaver for de 3-5 årige.

Du kan både bruge cykelpasset på cykellegepladsen og derhjemme.

Her kan du hente cykelpasset i en digital udgave:

Cykelmyggens cykelpas

Cykelpasset ligger også i Cykelmyggens Cykelrygsæk, som du kan låne på biblioteket.

Cykelmyggens Cykelrygsæk

Cykelmyggens Cykelrygsæk

På biblioteket kan du låne Cykelmyggens Cykelrygsæk, som gør det endnu sjovere at køre på cykel.

I rygsækken finder du bøgerne om Cykelmyggen Egon, inspiration til aktiviteter og rekvisitter, der gør cykling til en leg.

Vidste du at Cykelmyggens Cykellegeplads har sit eget vartegn. Her kan du se en film om, hvordan det blev til.