Sådan plejer vi naturen

Rudersdals mange naturoplevelser er noget af det allervigtigste for både vores egne borgere og gæster udefra. Derfor skal de mange smukke områder have de bedste betingelser.

Vi skal passe godt på dem, så de indbyder til besøg og ophold, samtidig med at naturværdierne styrkes. Vi skal sørge for, at naturområder som moser og enge ikke vokser til med buske, træer og anden opvækst. Dermed bevarer vi det åbne kig ud over landskabet og de planter og dyr, som er afhængig af lysåbne forhold.

- Når man går en tur i fx Vaserne, Maglemosen eller Malmmosen, er noget af det vigtigste, at man kan opleve en så varieret og spændende natur som muligt, fortæller biolog Stig Englund, Rudersdal Kommune.

Det handler om mangfoldighed i flora og fauna - et vigtigt sigtepunkt i Rudersdal Kommunes naturpleje.

- Hver eneste gang vi foretager et ”indgreb”, vil vi gerne styrke biodiversiteten. Når vi fx fælder træer og rydder anden bevoksning for at skabe et bedre kig til de mange smukke steder, fjerner vi ikke altid grene og stammer, men lader det ligge, forklarer driftsleder Jens Galby, Rudersdal Kommune.

Dermed indgår træ og andet vedmateriale i naturens eget kredsløb ved at gøre nytte for regnorme, biller, mider og fugle.

En undtagelse er lysåbne områder som moser, enge, overdrev. Her fjerner vi det, vi rydder, ellers tilføres naturen for meget kvælstof og andre næringsstoffer.

Se også "‌Brug naturen‌"

Firbenede græsslåmaskiner

Alle synes, det giver turen et ekstra pift, hvis man ser køer og får på sin vej, men ud over at dyrene er hyggelige at se på, udfører de et vigtigt arbejde.

- Vi kalder dem for naturens firbenede græsslåmaskiner, siger Michael Wessing, der er natur- og landskabsforvalter.

Aftaler med landmænd og andre husdyrholdere sørger for, at der sættes dyr ud, som tager sig af græs, høje urter m.v. og forhindre tilgroning med buske og træer. En anden fordel er, at kokasserne giver gødning, som tiltrækker biller og fugle og dermed er med til at øge faunaen, der igen skaber nye oplevelser.

Andre steder, typisk i mere fugtige områder, kan det være nødvendigt at bruge maskiner, og her vil resultatet bagefter tit se lidt voldsomt ud, da der er tale om mere radikale indgreb.

Typisk bruges maskiner til førstegangsindgreb i områder, hvor der ikke er gjort noget i lang tid, herefter kan dyrene være med til at klare den daglige ”drift”.

Formål med naturpleje

  • Kulturnaturpleje: At opretholde en kulturhistorisk drift og/eller landskab
  • Naturpleje: At opretholde en artsrig vegetation (diversitet)
  • Artspleje: At skabe levested for enkeltarter, såsom engfugle, sommerfugle og andre insekter tilknyttet enge, moser og søer, eller særlige plantearter.

Overordnet bestræber vi os på, at der skal være en så varieret flora og fauna som muligt på et givent areal.

Når vi sætter hårdt ind mod invasive arter, stresser vi disse arter ved at pille ved deres grundvilkår.

Naturpleje: En balancegang

Den optimale naturpleje findes ikke, alle slags indsatser er en balancegang: Brændenælden og andre nælder er sjældent de mest populære vækster, men som værtsplanter er nælder et livsvigtigt grundlag for en række sommerfugle som nældens takvinge, admiral og nældesommerfugl. Derfor skal alle brændenælder ikke fjernes.

Fjerner vi på samme måde pil i Maglemosen, er det vigtigt, at vi ikke fjerner det hele, for her holder nattergalen til, som rigtig mange besøgende holder meget af at lytte til.

- Desuden kan andre dyr godt lide at kunne gemme sig i grupper af pil, derfor lader vi nogle bræmmer være tilbage, fortæller driftsleder Jens Galby, Rudersdal Kommune. Landskabet er også mere varieret og spændende, når de åbne områder brydes af buske og træer.

Grene, blade og ukrudt indgår
i parkens kredsløb

I forvejen har vi næsten 100 pct. stoppet brugen af pesticider og ser nu på, hvordan vi i stigende grad kan komme af med haveaffaldet, når vi tynder ud og rydder i parkerne.

 

 

Vi vil gerne finde løsninger, så grene, kviste, blade og ukrudt kan indgå i parkens kredsløb og blive til muld i stedet for at skulle samles og køres væk til genbrugsstationen.

Et tredje element er et insekthotel ved Hestkøbgård i Birkerød. Det er fyldt med kogler, kviste m.v., som skal invitere de forskellige insekter til at slå et smut forbi.

Insekterne i hotellet formerer sig så, kommer ud af hotellet og hjælper til med komposteringen, samtidig med at nogle af insekterne spiser skadedyr, der ikke må bekæmpes med sprøjtegifte.

Igen er målet - ved siden af bæredygtigheden - at skabe et mere varieret liv i parken, der samtidig tilbyder de besøgende nogle anderledes oplevelser.

Afbrænding på Byageren

Afbrænding og bæredygtig parkdrift

Rudersdal Kommune er begyndt et forsøg med at afbrænde græs i stedet for at slå det. Formålet er at stimulere fremkomsten af andre planter end græs, samtidig med at metoden er CO2-neutral.

Logikken bag afbrænding, som man har langt større tradition for i fx Sverige, er, at afbrænding fjerner næringsstoffer, særligt kvælstof, hvorved der gerne skulle skabes grobund for et blomsterflor, der er tilknyttet en næringsfattig bund, Det kan ske via de frø, som er i jorden, og ved indvandring af planter fra andre steder.

Hensigten er at skabe større diversitet i floraen ved at udpine jorden for næringsstoffer, hvilket ikke har været muligt med den hidtidige pleje. En varm jordskorpe efter afbrænding gør det også lettere for andre arter at spire.

Foreløbig har afbrænding kun været afprøvet på det åbne område Byageren i Birkerød, men hvis de rette forudsætninger er til stede, er der intet til hinder for også at prøve metoden i kommunens parker. Det vil yderligere understøtte målsætningen om mere bæredygtig parkdrift.

Grundejeren skal også passe på livet i haven

Som grundejer kan du holde øje med det liv, der kan udfolde sig på din grund, og passe på det.

Har du fx flagermus i et af dine træer, må du ikke uden videre fælde det, da flagermusen, som bor der, er fredet

Et enkelt træ kan huse utrolig meget liv og måske fredede arter såsom spætter og flagermus, så i denne sammenhæng er det godt at kende til:

”Artsfredningsbekendtgørelsen” (Retsinformation)

HUSK at din kompostbunke er som vores skovbund: Fuld af liv.

Vi skal passe på vores dyr og arter på samme måde, som vi forventer, at andre passer på giraffen på savannen eller den truede elefant.

Sådan passer vi vores skove

Naturnær skovdrift bygger på skovdyrkning, der tager udgangspunkt i de naturlige dyrkningsforhold. Det betyder, at vi i vid udstrækning anvender naturens egne teknikker. Man kan sige, at skoven i høj grad forynger sig selv.

- Når vi fælder træer, sker det enkeltvis eller i mindre grupper og ikke i større sammenhængende områder på én gang, forklarer natur- og landskabsforvalter Michael Wessing, Rudersdal Kommune.

Derudover anvendes især hjemmehørende lokaltilpassede træarter i arts- og aldersblandinger. Kommunen anvender ikke pesticider og gør sit bedste for at bruge maskiner på en måde, så de ikke laver skader på skoven.

Vi begrænser også dræning via grøfter, så moser og søer ikke forsvinder, og den naturlige vandbalance genoprettes.

 

Oplev unik skovnatur

De kommunale skove har flere unikke og følsomme naturområder med en høj grad af biodiversitet, der ikke tåler at blive forstyrret. For at bremse tab af biodiversitet bruger vi her særlige driftstiltag som beskrevet i forrige afsnit.

Arealerne er med til at sikre den biologiske mangfoldighed og muliggøre unikke naturoplevelser for skovens gæster.

For at skabe en balance mellem benyttelse og beskyttelse tages der i forbindelse med stianlæg og friluftsfaciliteter hensyn til flora og fauna, hvor forholdene kræver det.

De kommunale skove skal fortsat bidrage til at forbedre mulighederne for områdets dyre- og planteliv samt sikre disse arter gode betingelser. Vi vil arbejde for, at så mange så muligt får del i denne rigdom, samt at den bliver sikret for kommende generationer.

De særlige forpligtelser, Natura 2000

Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU og består i praksis af både fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

Gennem Natura 2000 er de enkelte lande forpligtet til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Danmark er det Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (det tidligere Naturstyrelsen), der har ansvaret for at udmønte de overordnede rammer fra EU i en række nationale Natura 2000-planer.

Der er tre Natura 2000-områder i Rudersdal Kommune:

  1. N2000-område 138 Bøllemosen (Habitatområde H122)
  2. N2000-område 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (Habitatområde H123). Kun en del af området ligger inden for kommunen. Dette Natura 2000-område indeholder endvidere Furesø med Vaserne og Farum Sø (Fuglebeskyttelsesområde F109)
  3. N2000-område 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave (Habitatområde H191 og H251), se kortet » Natura 2000-områder og spredningskorridorer

Med udgangspunkt i styrelsens overordnede planlægning har Rudersdal kommune, sammen med Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Frederikssund  udarbejdet en handlingsplan for område139. Den fortæller, hvilke indsatser kommunerne skal iværksætte inden 2021.

Natura 2000-handleplan‌ for område 139

For de øvrige Natura 2000-områder i kommunen udarbejder Naturstyrelsen plejeplaner, da områderne er ejet af staten.