Oplevelser i naturen
RudersdalRutens Univers er et helt unikt motions-, oplevelses- og naturunivers. Idéen bag RudersdalRutens Univers er, at det skal være nemt og sjovt for alle i Rudersdal at leve et aktivt liv i naturen. RudersdalRutens Univers er din vej til aktive oplevelser i naturen.
Rundt i RudersdalRutens Univers
Med RudersdalRutens Univers har du mulighed for mange forskellige aktiviteter og oplevelser i naturen. Du kan finde ruter og stier, hvor du kan løbe, cykle og gå en tur. Universet rummer også en række forskellige aktivitetsoaser, hvor du kan træne og være aktiv alle ugens dage, hele året rundt. De fleste ruter er afmærket med hver deres piktogram, og flere steder finder du informationstavler med kort og relevant information. Her på siden kan du lære RudersdalRutens Univers bedre at kende og få inspiration til at gå på opdagelse derude.
Ruterne
I forbindelse med RudersdalRutens Univers finder du en række ruter. Ruterne har forskellige temaer, som er kombineret med natur og motion. Det er ruter til natur- og kulturoplevelser i Rudersdal Kommune. Der er noget for alle og enhver, så skovturen eller motionsturen bliver en anderledes oplevelse.
På nuværende tidspunkt kan du besøge i alt ni forskellige ruter - LysLøjpen, TusindbenRuten, KulturSlangen, ForskerRuten, SundhedsRuten, SkodsborgRuten, FamilieRuten, VM TræningsRuten, TrørødSløjfen, SandbjergRuten og KongeRuten.
Du kan læse mere om de enkelte ruter ved at klikke på billedgalleriet nedenfor.

Træn i naturen
En aktivitetsoase er en udendørs facilitet, som inspirerer til aktivitet, træning og leg på forskelligvis for forskellige aldersgrupper. Dem har vi flere af i kommunen.
De fleste af aktivitetsoaserne ligger ved eller i umiddelbar nærhed af RudersdalRuten, så du kan cykle, løbe eller gå til din nærmeste aktivitetsoase. Du kan se dem på kortet herunder, og du kan læse om de forskellige aktivitetsoaser her:
Kom og vær med
RudersdalRutens univers lægger hvert år stier og veje til flere tilbagevendende arrangementer. Arrangementerne giver dig mulighed for at få motionsudfordringer eller gode natur- og kulturoplevelser - eller det hele på samme tid.
Hold f.eks. øje med Rudersdal Marathon, Rudersdal Vandremarathon, Find vej Dagen og Grøn Puls i pavillonen.

Historien om RudersdalRutens Univers
Idéen bag RudersdalRutens Univers er at etablere et sammenhængende stiforløb, suppleret med målgruppebestemte temaruter, aktivitetspladser og styrketræningsmuligheder i det fri, på strategiske og synlige områder tæt på byområderne.
Motionsstierne og aktivitetspladserne skal skabe motivation til motion, aktivitet, bevægelse, leg og aktivt socialt samvær for såvel voksne som børn i naturen. Ved at udvide kommunens motionstilbud til også at omfatte den storslåede natur som motionsrum, kombineres naturoplevelser og ophold i grønne områder med motion og en aktiv fritid - det skal være så inspirerende og nemt som muligt for borgerne i Rudersdal Kommune at leve et sundt og aktivt liv.
Oplev hele RudersdalRutens univers: