Kunst du kan opleve i en tid med coronavirus

Der er mange muligheder for at opleve kunst i Rudersdal Kommune - også selvom alle kulturinstitutioner holder lukket som følge af coronavirus. Vi har samlet mulighederne her. Kig med og få lidt kunst hjem i stuen - eller på din vej, hvis du bevæger dig ud for at strække benene og få frisk luft.

Skulpturer i Rudersdal

I Rudersdal Kommune har vi 30 udendørs skulpturer. 

Du kan trykke på billederne her nedenfor og læse om ni udvalgte skulpturer, som få forskellige vinkler på værkernes indhold og form. Er du rask og rørig så vil vi opfordre til at du også tager ud efterfølgende og oplever dem selv. Du kan også tage børnene med på skulptur-tur med Skulpturpasset - se mere nedenfor.

Men husk myndighedernes anvisninger - max 10 personer samlet ét sted og hold god afstand til hinanden.

 

Skulpturpas

Tag børnene med på skulpturjagt i Birkerød

I Birkerød bymidte står en masse spændende skulpturer, som Imåske går forbi fra tid til anden. Måske er I gået forbi uden at se på dem, og måske uden at tænke over, hvilke historier de gemmer på.

Ved at følge den røde tråd i børnenes eget Skulpturpas kommer I forbi 10 vidt forskellige skulpturer, der hver især fortæller sin helt egen historie. Skulpturpasset giver også gode ideer til opgaver, der kan løses undervejs.

På kortet først i Skulpturpasset kan I se, hvor I finder skulpturerne.

Normalt kan man hente et gratis Skulpturpas på alle Rudersdal Bibliotekerne og på Kulturcenter Mariehøj - men der er pt lukket.  Downloade i stedet skultpturpasset her:

God skulpturjagt!

Skulpturpasset

Dagens kunstværk banner
Bliv klogere på den lokale kunst

Dagens kunstværk

I disse coronatider må vi finde nye veje til oplevelser, kunst og kultur. Derfor har vi introduceret 'Dagens kunstværk'. Alle hverdage vil vores kunstkonsulent i Rudersdal Kommune udvælge et kunstværk, som du kan nyde hjemmefra.

Kunstkonsulent Kathrine Thygesen er uddannet kunsthistoriker, og  hun vil gøre os klogere på nogle af de kunstværker, som findes rundt omkring i Rudersdal Kommune.

Følg med på Oplev Rudersdal hjemmeside eller på Facebook:

Oplevrudersdal.dk

Facebook.com/oplevrudersdal 

 

Hædring af lokale kunstnere

Årets Kunstner

Hvert år udnævnes Årets Kunstner i Rudersdal Kommune. Formålet med udnævnelsen er at anerkende en lokal og aktiv kunstner og at profilere kunst og håndværk i Rudersdal Kommune. En kunstkomité indstiller årets kunstner til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Komiteen bag udvælgelsen af Årets Kunstner er repræsentanter fra de to lokale kunstforeninger, to lokale kunstnere, en repræsentant fra Rudersdal Kulturparaply og to repræsentanter fra Kulturområdet.

Årets Kunstner synliggøres bl.a. ved at denne udformer kunstværker til overrækkelse ved Rudersdal Kommunes fejring af frivillige. Ved Frivilligfesten uddeles Ungdomslederprisen, Frivillighedprisen og Kulturprisen. Dertil trykkes postkort med flere af kunstnerens værker.

Årets Kunstner gennem årene:

2020: ‌Peter Kühn-Nielsen‌
2019: Anne Nielsen
2018: Ulla Bjervig
2017: Claus Bojesen
2016: Malone Dietrich
2015: Stig Brøgger
2014: Lars Dan
2013: Britta Kjærulff
2012: Joseph Salamon
2011: Jens Urup
2010: Markan Christensen
2009: Sten Lykke Madsen
2008: Johanne Foss

Foto: Ulla Bjervig

 

Sådan gør du

Klik på linket:

Søg i kunsten

 

Søg på kunstnernavn, titel eller beskrivelse - det kan f.eks. være fantasidyr eller landskab.  

Søg i kunsten

Har du lyst til at vide mere om den kunst, vi har i Rudersdal Kommune, har du mulighed for at søge i kommunens database for Rudersdal Kommunes moderne kunstsamling. Hele samlingen kan her fremsøges digitalt for at gøre det nemmere at få det store overblik.

Den moderne kunstsamling består af ca. 3200 kunstværker bestående af grafik, malerier, tegninger skulpturer, og kunsthåndværk. Samlingen er koncentreret omkring dansk kunst fra 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne, som tilsammen byder på vidt forskellige kunstneriske udtryk.

Til dagligt befinder værkerne befinder sig på de forskellige komm