Seks ugers jobrettet uddannelse
Hvis du er faglært, ufaglært eller har en kort, erhvervsfaglig videregående uddannelse, kan du tage en seks-ugers jobrettet uddannelse - og få flere af de kompetencer, som virksomhederne har brug for.
Du kan kun få én jobrettet uddannelse. Du skal være færdig med uddannelsen, inden du har været ledig i ni måneder.
Korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb
Du kan også komme på korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes at være job. Der er over 500 forskellige uddannelsesforløb med forskellig varighed. Det er typisk AMU-kurser inden for fx bygge og anlæg, jern, metal og auto, industriproduktion, hotel og restauration og it- og teleområdet.
Jobcentret skal godkende dit valg af uddannelse, og uddannelsen skal være afsluttet, inden din dagpengeperiode udløber.
Du kan se listen over korte, erhvervsrettede kurser og uddannelser på Det Regionale Arbejdsmarkedsråds hjemmeside – også kaldet Positivliste for den regionale uddannelsespulje for Hovedstadsområdet.
Liste over korte, erhvervsrettede uddannelser (De Regionale Arbejdsmarkedsråd)