Hop til hovedindhold

Anmeld flytning af jord

Hvis du skal flytte mindre end én kubikmeter jord, skal du ikke anmelde flytningen til kommunen. Du kan blot aflevere jorden på en af Rudersdal Kommunes to genbrugspladser.

Har du mere end én kubikmeter jord fra et område i byzone eller fra et område, der er kortlagt som forurenet, skal du anmelde flytningen. På baggrund af oplysningerne godkender (anviser) Rudersdal Kommune jordflytningen.

Om anmeldelse og godkendelse af jordflytning

  • Hvis jorden kommer fra et område i byzone eller fra et område, der er kortlagt som forurenet, skal vi godkende jordflytningen.

    Når vi har godkendt dit ønske, kan du flytte jorden.

    Du behøver dog ikke vores godkendelse, før du flytter jorden, hvis du enten flytter den til et modtageanlæg, som er godkendt til at modtage jorden, eller til et karteringsanlæg, der selv tager prøver af jorden. Dette kaldes en straksflytning.

    Hvis du gerne vil have jorden kørt til en anden modtager, eller jorden er kraftig forurenet, skal du fortsat anmelde jorden via Jordweb til kommunen. Selve flytningen af jorden kan først ske, når vi har givet tilladelse, eller når der er gået fire uger efter din anmeldelse.

    Hvis flytningen giver væsentlige ændringer af projektet, har du som anmelder ansvar for på eget initiativ at stoppe gravearbejdet. Anmeldelsen skal derpå ajourføres og godkendes i Klima, Natur og Miljø.

  • Hvis du ønsker at genanvende opgravet jord på opgravningsstedet, og jorden ikke kan opbevares ved opgravningen, kan du få lov til at deponere jorden midlertidigt et andet sted.

    Dette kræver en § 19-tilladelse, som du skal søge om hos kommunen. Kontakt Klima, Natur og Miljø på tlf. 46 11 24 00 for flere oplysninger om det.

  • Du kan sende anmeldelsen via Jordweb. Jordweb kan anvendes af både den person, der skal have jorden flyttet (anmelder), det sted, hvor jorden skal hen (modtageanlæg), og kommunen.

    • Første gang du bruger Jordweb, skal du registrere dig i systemet. Systemet gemmer dine stamoplysninger.
    • Derefter kan du oprette anmeldelsen og vedlægge den tilhørende dokumentation, kopi af analyserapporten for jorden samt kort, der viser, hvor prøverne er taget.
    • Som anmelder skal du vælge kommune, jordmodtager og transportør.

    Du skal regne med, at der kan gå to-tre arbejdsdage, før du får tilladelsen.

    Når vi har givet dig tilladelse, kan du flytte jorden. Jordmodtageren registrerer den faktiske jordmængde og lukker sagen.

  • Lossepladser

    Skibstrup Affaldscenter

    Gørlundevej 4

    3140 Ålsgårde

    Telefon: 49 28 35 40

    Telefax: 49 28 35 41

    Toelt Losseplads

    Hørsholmvej 43

    3490 Kvistgård

    Telefon: 45 16 05 00

    Telefax: 45 16 05 11

    Frederiksværk Losseplads

    Havnesvinget 10

    3300 Frederiksværk

    Telefon: 47 78 44 39

    Telefax: 47 72 31 68

    AV Miljø

    Avedøreholmen 97

    2650 Hvidovre

    Telefon: 36 77 15 99

    Telefax: 36 77 18 99

    Fyldpladser

    Bregnebjerggårds Grusgrav og Fyldplads

    Slangerupvej 31

    3540 Lynge

    Telefon: 48 18 80 01

    Telefax: 48 18 72 84

    Farum Sten & Grus A/S

    Stensøvej 2

    3540 Lynge

    Telefon: 48 18 70 03

    Kalvebod Miljøcenter

    Selinevej 2

    2300 København S

    Telefon: 32 50 50 42

    Telefax: 32 50 32 04

    Jordbehandlingsanlæg

    RGS 90

    Selinevej 4

    2300 København S

    Telefon: 32 48 90 90

    Telefax: 32 50 80 80

Baggrundsinfo

Pligt til at anmelde jordflytning

Enhver, der flytter jord, har pligt til enten selv at anmelde jordflytningen eller sikre, at det sker, inden jorden flyttes.

Ofte vil det være ejeren, brugeren eller bygherren, der anmelder jordflytningen. Entreprenøren eller transportøren skal dog sikre sig, at anmeldelsen er sket ved at få jordens følgeseddel fra anmelderen.

Jordens indhold af forurenings-komponenter skal være undersøgt i nødvendigt omfang.

Udtagning af jordprøver til analyse, valg af nødvendigt antal analyser og klassificering af jorden efter forureningsniveau skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord nr. 1452 af 7. december 2015.

Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland

Udgivet af amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner, januar 2000.

Lovgrundlag

For nedenstående lovgrundlag, søg på Retsinformation:

  • Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, lov nr. 895 af 3. juli 2015
  • Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation ifm. flytning af jord, nr. 1452 af 7. december 2015
  • Restproduktbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1414 af 30. november 2015

www.retsinformation.dk

Jordflytningsregulativ Rudersdal Kommune