Når du går tur med din hund på kommunens grønne områder, parker og skove, skal hunden være i snor. Du kan have den med uden snor i kommunens hundeskove, men skal have den under kontrol og opsyn.
Hundeskove
- Bistrup Hegn
- Frederikslund Skov øst for jernbanen
- Geels Skov
- Jægersborg Hegn, det nordøstligste hjørne – øst for jernbanen
- Søllerød Kirkeskov
- Trørød Hegn
Hunde skal dog altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr.
Fri på stranden om vinteren
Du må lade din hund være løs på stranden i vinterhalvåret, dvs. fra 1. oktober til 31. marts, medmindre der står skilte om andet ved stranden.
Tag hensyn!
Husk at tage hensyn til skovens dyr og de øvrige brugere af naturen.
Løse hunde kan skræmme og stresse dyrene i nature. Nogle børn og voksne er bange for hunde, og de skal også kunne færdes trygt i naturen.
Saml hundens efterladenskaber op!
Husk at samle "hunde-hømhømmerne" op – også ude i skoven. Bortset fra, at de er ulækre at træde i, kan ekskrementer viderebringe bakterier og sygdomme.
Her kan du lufte din hund
Her kan du se, hvor du kan lufte din hund uden snor.
Husk, at din hund skal være under kontrol og opsyn.
Hundeskove (Naturstyrelsen)