Det indgår som muligheder i udvalgets arbejde, idet det vil frigive flest ressourcer og skabe bedre rammevilkår for skolernes fortsatte udvikling.

Det udspringer af, at Skoleområdet på samme måde som andre forvaltninger skal spare. Vi mener dog, at det er muligt at spare på en måde, der forbedrer skolens rammevilkår.

Der er allerede i dag plads til 1.500 elever mere end, der er på skolerne. Ved fx at sammenlægge skoler, kan vi flytte ressourcer fra drift af bygninger til skolens kerneopgave, som er undervisningen og aktiviteter for eleverne. 

En ny skolestruktur har som primært formål at skabe en langtidsholdbar løsning, der skaber rammevilkår for skolerne, der kan realisere vores høje ambitioner på skoleområdet.

Ambitionerne, der handler om at skabe en skole, hvor eleverne bliver mødt i forhold til deres forudsætninger

I 2016 foretog Skoleområdet en fysisk gennemgang af kommunens 12 skoler. Her registrerede man samtlige lokaler og deres nuværende anvendelse. 

På baggrund af registreringen af lokaler, foretog Skoleområdet en vurdering af den enkelte skoles elevkapacitet (det vil sige, hvor mange elever, der er plads til på den pågældende skole). 

I vurderingen er der taget højde for, at skolerne har tilstrækkeligt af lokaler til rådighed for holddannelse og andre aktiviteter, som ikke kun skal foregå i et traditionelt klasselokale. Når dette tages i betragtning vil der totalt set være plads til 8000 elever på skolerne.

I indeværende skoleår var der den 5. september 2018 indskrevet 6501 elever i kommunens skoler. Det betyder, at der er en overkapacitet på ca. 1500 elever. 

I den beregnede overkapacitet har Skoleområdet taget højde for, at man kan øge den samlede elevkapacitet yderligere ved en ændret indretning af skolerne. 

På flere skoler anvendes store arealer (gange, centralrum m.m.) kun i et begrænset omfang og faglokaler anvendes ikke mange timer dagligt. Ved en ændret indretning og anvendelse kan der skabes bedre rammer for forskellige måder at organisere eleverne på, understøtte forskellige arbejdsformer, der både skaber øget variation, mere læring og motivation hos eleverne, så øger det også skolernes samlede elevkapacitet. Men forudsætter naturligvis nogle investeringer i ombygning. 

At skabe en skole, hvor eleverne bliver mødt i forhold til deres forudsætninger.

Klassestørrelse har som sådan ikke den store betydning. Ved en højere klassekvotient, vil der også være større personaleressourcer. Det giver væsentligt bedre muligheder for en differentieret undervisning.

Det er der ikke taget endelig stilling til, men nogle skoler er så pressede, at det vil være nødvendigt at skabe andre rammevilkår, så hurtigt som muligt. Derfor ser vi på en løsning, hvor det kan implementeres forskudt i kommunen. Vi forventer dog, at dele af den nye struktur vil have effekt fra skoleåret 2020/21. Vi er dog fortsat meget tidligt i forløbet og der er endnu ikke udarbejdet konkrete forslag.

Når de endelige forslag er udarbejdet, så vil der være noget konkret at forholde sig til, hvor forslagene vil være sendt i høring. Der vi være en offentlig høringsperiode fra cirka 12. juni til 16. september, hvor der er muligheder for at kommentere på de konkrete forslag.

Det vil Kommunalbestyrelsen forholde sig til i forbindelse med den endelige behandling.

Vi kan endnu ikke sige noget om, hvad der vil ske med den enkelte skole. Det vil vi først kunne skitsere, når konkrete forslag til en ændret skolestruktur bliver behandlet politisk i juni 2019. Herefter kommer forslagene i høring frem til september og en endelig beslutning om en ny struktur vil blive endelig besluttet af Kommunalbestyrelsen i oktober 2019. 

Der er allerede i dag plads til 1.500 elever mere end, der er på skolerne. Flere af skolernes matrikler har udbygningsmuligheder, så man kan forøge kapaciteten, hvis elevtallet stiger markant på længere sigt.

Ved fx at sammenlægge skoler, kan vi flytte ressourcer fra drift af bygninger til skolens kerneopgave, som er undervisningen og aktiviteter for eleverne.

Et eksempel er brugen af faglokaler på skolerne. 

På små skoler vil faglokaler til eksempelvis Madkundskab stå tomme i flere timer end de bliver anvendt i løbet af en skoledag. Hvis man samler de ældste klasser på færre skoler, vil faglokalerne være i brug det meste af skoledagen. 

Det betyder, at de to matrikler fortsat vil have et skoletilbud, men at skolen har et samlet skoledistrikt, der kan være med til at skabe en mere stabil klassedannelse på begge skoletilbud. Skolens administration og drift samles, som kan være medvirkende til effektivisere en række af de driftsopgaver, der er bundet til den enkelte skole og der vil være mulighed for at få flere specialkompetencer i skolens driftsenhed.

Der vil være en skoleleder for den samlede skole, med afdelingsledere med direkte ansvar for de enkelte afdelinger på skolen. Der vil ligeledes være en skolebestyrelse med mulighed for at danne lokale forældreråd på de enkelte matrikler. Specialfunktioner kan deles på tværs af de to skolematrikler. Skolen kan vælge at samle de ældste elever på en af matriklerne og dermed skabe en stærkere udskoling med flere valgmuligheder for eleverne.

Små klassekvotienter går ud over kvaliteten. Det er et lovkrav, at en klasse skal have et minimums-timetal sammen med en voksen. En lille klasse binder derfor skolens ressourcer, som ellers kunne bruges til holdtimer og særlige tilbud til andre elever på skolen.

Da størstedelen af skolernes økonomiske ressourcer bliver tilført pr. elev (et elevrelateret kronebeløb), vil en højere klassekvotient give skolerne flere muligheder for to-lærer ordninger, holdtimer og særlige tilbud til eleverne. 

Der er ingen sammenhæng mellem elevtrivslen og vores skolers størrelse i dag. Rent faktisk har vi i dag den højeste elevtrivsel på vores største skole, som også har den højeste gennemsnitlige klassekvotient. Dette kan måske skyldes muligheden for at danne flere relationer og finde nogle med en fælles interesse.

Nej. En ændring af skolestrukturen skal styrke de fagligt svageste elever, da der frigøres ressourcer til lærere med specialkompetencer og særlige tilbud. På samme måde vil der også være flere tilbud til de fagligt stærkeste elever. På større skoler kan man sagtens skabe små miljøer i det store, der kan tilgodese elevernes forskellige behov. 

Rudersdal Kommune er i dag den kommune i landet med den 6. højeste andel af børn i den skolepligtige alder. En ny struktur vil stadig tilbyde et skoletilbud i lokalområdet samtidig med et bedre samlet skoletilbud. Målet er derfor, at Rudersdal Kommune stadig vil være meget attraktiv som bokommune med høj kvalitet i skoletilbuddet.

I de seneste års tilpasningskrav, der primært skyldes ydre omstændigheder (udligning mm.), har alle områder i kommunen bidraget. Kommunalbestyrelsen vil altid drøfte prioriteringer mellem kommunens forskellige serviceområder. 

Det er Børne- & Skoleudvalget, som har ansvaret for at fremlægge forslag til ny skolestruktur for Kommunalbestyrelsen. På nuværende tidspunkt har Kommunalbestyrelsen derfor ikke haft mulighed for at tage stilling til denne eller evt. investeringer for at opnå det fulde udbytte af forandringen. Allerede ved mødet den 26. marts vil vi dog kunne få den første tilkendegivelse. Historisk har kommunalbestyrelsen haft vilje til det og det formodes den også, at have denne gang.

Det er hørt, at Rudersdal Kommune har en høj lærerflugt – det er faktisk ikke tilfældet – læreromsætningen er ikke højere end landsgennemsnittet og væsentligt under den gennemsnitlige personaleomsætning i Rudersdal Kommune. 

Vi forsøger altid at sikre og udvikle yderligere høj kvalitet i skolerne i Rudersdal Kommune, så vi kan fortsætte tendensen med, at færre forældre vælger privatskole.

Ikke der umiddelbart vil kunne give de samme forbedrede økonomiske rammevilkår for skolerne og kunne tilføre ressourcer til kerneopgaven.

Det har vi fx gjort ved etableringen af Birkerød skole, hvor Kajerødskolen og Parkvejskolen blev sammenlagt. Her sparede kommunen næsten 100 mio. kr. til renovering.

Den årlige driftsbesparelse har siden været på 9,5 mio. kr. årligt. Birkerød skole har råderum på mere end 5 mio. kr. årligt på grund af bedre klassedannelse i forhold til, hvis Kajerødskolen og Parkvejskolen var fortsat som to selvstændige skoler.

Tilsvarende scenarier vil kunne opnås i denne skolestrukturændring.

Lærerne og pædagogerne er repræsenteret i Skolestrukturudvalget, og de faglige organisationer og kommunen har løbende dialog om arbejdsvilkår, men også om den samlede skoleudvikling. Dette sker naturligvis også på den enkelte skole.

Udvalget har til opgave at indstille modelforsalg for en styrket skolestruktur og en bedre udskoling til Kommunalbestyrelsen med udgangen af marts 2019. Udvalgets arbejde offentliggøres løbende på siden. 

Udvalget består af:
- Børne- og Skoleudvalget
- Skolebestyrelsesformanden fra hver skole
- 2 fælledstillidsrepræsentanter fra BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), DLF(Rudersdalkredsen) og 
- 1 fra Skolelederforeningen
- 2 skoleledere
- 3 skoleelever

Udvalgets opgave
På baggrund af et faldende elevtal er det § 17, stk. 4 udvalgets opgave at udarbejde modeller, der sikrer skolerne de nødvendige ressourcer til et stærkt fagligt miljø på alle klassetrin. Der skal også sikres et stærkt udskolingstilbud, der lever op til regeringens mål for udskoling.

Modellerne skal give skolerne et solidt fagligt og økonomisk fundament. Skolerne skal have en struktur og en størrelse, hvor de har en robust klassedannelse igennem hele skoletiden. 

Modellerne skal medvirke til realisering af Rudersdal Kommunes ambi-tiøse mål i Børne- og Ungepolitikken.  

Modellerne skal tage udgangspunkt i den nyeste forskning, evidensba-serede metoder og best practice indenfor etableringen af fagligt stærke og bæredygtige skoler.

Modellernes økonomiske, juridiske og personalemæssige konsekvenser skal fremgå. 

Læs hele udvalgets opgave:

Udvalget har udarbejdet forslag til en række modelkriterier, som du kan finde her:

Rammerne for tilrettelæggelse af Rudersdal Kommunes skolevæsen er styret af folkeskoleloven. 

Folkeskoleloven​
 

Her kan du finde relevante politiske vedtagne rammer for Rudersdal Kommune. 

Styrelsesvedtægten er de lokale rammer for skolens virksomhed:

Børne- og ungepolitikken er det fælles grundlag for arbejdet med børn og unge fra 0-18 år. 

Rudersdal Kommune indgår sammen med Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune i det tværkommunale udviklingssamarbejde på folkeskoleområdet ’Alle børn skal lære at lære mere’

En analyse af skolernes rammevilkår i forbindelse med elevtalsudviklingen

I Rudersdal Kommune besluttede Børne- og Skoleudvalget i 2016 at nedsætte en række kommisorier for at analysere og synliggøre de rationaler, der gør, at skolerne fortsat har økonomiske rammer og vilkår til at løse deres kerneopgaver. Efterfølgende er der udarbejdet analyser, som blandt andet handler om:

Rudersdal Kommune gennemførte for anden gang en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med kommunens skoler.

På kortet over Rudersdal Kommune er det muligt at få et overblik over skoler, skoledistrikter mv. 

Kort over Rudersdal Kommune​

Rudersdal Kommunes befolkningsprognose anvendes blandt til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger.

Masterplanen på dagtilbudsområdet 2018 er Rudersdal Kommunes styringsværktøj for at sikre børnehusenes fysiske rammer og placering i forhold til de aktuelle behov og økonomiske muligheder.

Den gode skole er en kvalitetsmodel, der skal sikre, at alle kommunens børn får den bedst tænkelige skolegang.

Ejendomsrapporter for Rudersdal Kommunes skoler

Fakta om Rudersdal Kommunes skoler

Her kan du læse om andre kommuners erfaring og evaluering af ny skolestruktur

Udgivelser fra Danmarks evalueringsinstitut (EVA)

Rapport om Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen. 

Rapport​ om God undervisning set med elevernes øjne 

Linjer og hold i udskolingen​ 

Udgivelser fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE)

De yngste elevers hverdag i folkeskolen​

Udgivelser fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

Udgivelser fra Center for udvikling af folkeskolen

Pixi om elevcentreret ledelse​

Udgivelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd