Spring til indhold

Kender du den oplagte kandidat til Erhvervsprisen 2020?

Vi har brug for din hjælp til at finde den virksomhed i Rudersdal Kommune, som skal have Erhvervsprisen 2020.

Rudersdal Kommune uddeler hvert år en erhvervspris for at anerkende og værdsætte en virksomhed, der har skabt vækst og nye arbejdspladser. Det gør kommunen også i år, men fra i år vil der også blive lagt vægt på den sociale, den samfundsbevidste og den bæredygtige bundlinje. 

Her vil vi gerne bede om din hjælp. Kender du eller har du hørt om en virksomhed, der ligger i Rudersdal Kommune, og som du synes i særlig grad har gjort det godt? Så opfordrer vi dig til at indstille virksomheden til Erhvervsprisen 2020. Det gør du ved at indsende en motiveret indstilling her:

Indstilling til Erhvervsprisen 2020

Det er Erhvervsudvalget, som vælger vinderen af Erhvervsprisen 2020 blandt andet på baggrund af modtagne indstillinger. Vinderen modtager prisen ved Rudersdal Kommunes nytårskur i januar 2021.

‌Læs mere om erhvervsprisen og tidligere prisvindere‌