Verdensarkitektur i Rudersdal

Et fredet hus, hvor alle detaljer er designet specielt til bygningen. Fra dørhåndtag og lamper til møbler og facade. Sådan kender vi Arne Jacobsens rådhus i Holte, eller Søllerød Rådhus, som var navnet tilbage i 1940, da det blev opført. Men huset gemmer også på mange sjove historier, som er kommet frem i lyset i forbindelse med renoveringen af rådhuset.

Der er gået mange år siden det berømte rådhus blev bygget i starten af 1940’erne, og tiden har sat sine spor. Det har været nødvendigt med en gennemgribende renovering, som også betyder en grundig energirenovering – i første omgang kun af forhuset. De indvendige flader og vægge i forhuset renoveres også, for da rådhuset blev bygget, fremstod det lyst og venligt, og det genskabes nu – som det oprindeligt var udført og tænkt fra Arne Jacobsens side.
 
En arkitekt, der har kigget på rådhuset med lup, er René Kural. Han er aktuel med en bog om Søllerød Rådhus og er ikke i tvivl om, hvorfor rådhuset skulle have et løft:
 
For mig at se, er det verdensarkitektur, vi taler om. Jeg er især meget forelsket i de meget klare planer for rådhuset. Huset skulle netop ikke være et tidens magtsymbol med tårn og monumenter, men tværtimod et hus for borgerne, et borgerhus, ikke et rådhus i historisk forstand. Rådhuset i Holte er bygget i øjenhøjde. Det er et optimeret hus, der fik det bedste ud af sin tid. Et smukt, fysisk billede på brydningstiden og demokratiseringsprocessen, der tonede frem i Danmark i 40´erne, siger René Kural.

Flagstangen blev strøget

Byggeriet røg ind i krigens generelle materialeknaphed og der var i hele byggeperioden stor diskussion om økonomien, som blev ved med at løbe løbsk. Det betød blandt andet, at huset blev reduceret og det planlagte bibliotek og biograf desværre måtte stilles i bero. Diskussionen blev så stor, at den gav genlyd i resten af landet, og den tids rådmænd måtte tåle barske angreb fra en af 40’ernes satiriske forfattere, Viggo Barfoed, der kunne finde på at skrive sådan:
 
Udgifterne blev skaaret ned,
saaledes blev en Flagstang strøget,
i Vestibulen planlagt var
en Knagerække - den er røget.
Derved der faktisk sparet blev
3000 Kr. på Budgettet,
og overalt i Søllerød
man nu har trukket Vejret lettet.
 
Netop den personlige tilgang til byggeriet og de historier, der knytter sig til personerne, mange af dem visionære og farverige, kan du læse mere om i René Kurals bog, ”Rådhuset i skovbrynet”, der netop er udkommet på Forlaget Rhodos med støtte fra bl.a. Statens Kunstfond og en række fonde.

Fossiler i facaden

En anden arkitekt, der har et indgående kendskab til rådhuset, er Nanna Meyer Stenberg fra Varmings Tegnestue, den tegnestue, der har stået for renoveringen. For hende er det især valget af materialer, der gør rådhuset helt særligt.
 
Det særlige er præcisionen i materialerne og hierarkiet i mellem dem. Spillet mellem det fine og grove, de faste, lige linjer og naturens egne bløde linjer. Et spil vi nu bringer tilbage til det oprindelige. Fx føres besøgende på rådhuset først ind i forhallen med en pompøs, hvid marmor - spejlblanke, hårde overflader, der får med- og modspil i de bløde perforerede birkepaneler og det fantastisk flotte, oprindelige gulv, vi nu har vakt til live igen i rådssalen, siger Nanna Stenberg Meyer.  
Jeg håber i det hele taget, at renoveringen kan hjælpe rudersdalborgerne og andre interesserede med at fremhæve den helt særlige arkitektur og materialeholdning, der er i huset, fx i den specielle Porsgrunn-marmor fra Norge, hvor du kan finde fossiler, hvis du kigger godt efter, siger Nanna Stenberg Meyer.  

At genskabe en bygning

"Netop skovens bløde konturer tillader en større fasthed og klarhed i arkitekturen”. Sådan sagde Arne Jacobsen blandt andet ved indvielsen i 1942. Kendetegnende ved byggeriet er, at den naturskønne, lokale natur afspejles i bygningen. Naturen føres med indenfor, i naturstenene, okselæderet, birkepanelerne og egetræsgulvene.
 
Borgmester Jens Ive er ikke i tvivl om, hvad renoveringen har været med til at genskabe:
 
Arne Jacobsen og Flemming Lassens rådhus i Holte er blandt de vigtigste modernistiske bygninger, vi har i Danmark. Renoveringen er nødvendig efter mange års slid. Nu har vi bragt det samlede arkitektoniske værk som rådhuset udgør - med bygning, installationer og design nøje afstemt i forhold til hinanden - tilbage til det, der oprindeligt var tænkt. Og samtidig forbedrer vi bygningen med energieffektive løsninger, siger Jens Ive. 

Energirigtig renovering

Rådhuset er også et eksempel på et byggeri, hvor man sammentænkte arkitektur og teknik, fx med naturlig ventilation i facaderne. Men med tiden er der blevet ændret så meget på de oprindelige løsninger, at de ikke længere fungerer optimalt. Så med et blik for bæredygtige og energieffektive løsninger - en helt central del af renoveringen - går man i virkeligheden tilbage til det, der fungerer. Ventilationen er blevet retableret og energiglas sat ind i stedet for forsatsruder. Lamperne er også renoveret med moderne, energirigtige lyskilder.
 
Efter en længere planlægningsperiode gik renoveringen i gang i sommeren 2017 og mangler her i sensommeren 2018 kun de sidste mindre arbejder. Renoveringen er første etape og vedrører kun forhuset med bl.a. Borgerservice og rådssal. Samlet er der bevilget knap 26 mio. kroner til første etape og der er givet fondsstøtte på ca. 5 mio. kroner.
 

13 fun facts om Rudersdal Rådhus

Her kan du dykke ned i lidt fun facts om rådhuset. Følg også med på Instagram @rudersdalkommune, hvor vi den kommende tid deler fotos af nogel af de detaljer, der omtales her. 
 
Vidste du fx at:
 
1. Du kan høre talerne fra indvielsen på gamle spolebånd, hvor speakeren taler som Poul Reumert.
 
2. Træurene er unikke for rådhuset, og Rosendahl Design Group, som ejer patentet på træurene, overvejer lige nu at sætte urene i produktion. 
 
3. Alle lamper er tegnet og designet netop til rådhuset. Lamper som vi kender som ’Søllerødpendlen’, den ’ovale væglampe’ og ’korridorlampen’ er unikalamper fra Søllerød Rådhus.
 
4. Rådhusets møbler også er specialtegnet til rådhuset. Det gælder især ’bryllupsmøblementet’ med 6 stole og tilhørende bord, der er tegnet til rådhusets vielsesrum i 1941. Rådssalsstolene, kantinestole og bænke er andre unikamøbler. Også i møblerne er materialeholdningen meget udtalt, fx er al læderbetræk i ubehandlet okseskind. 
 
5. Tegningerne til alle møblerne blev fundet på loftet hos Rud Rasmussens Snedkerier, der producerede møblerne til rådhuset for Arne Jacobsen - og de ser alle ud til at være intakte.
 
6. Du kan gå på jagt efter fossiler i den norske Porsgrunn-marmor, der stammer fra Telemarken og som blev sejlet fra Norge kort før 2. Verdenskrigs begyndelse.
 
7. Du kan gå på oplevelse i de lækre materialer som arkitekterne valgte for huset – hårdt, blødt, glat, ru, fx marmor og gipspudsede blanke flader i forhallen og bløde, perforerede træpaneler i gangene.
 
8. En stor haveplan blev tegnet af Jacobsen og Lassen, men måtte droppes pga. overskridelser af budgettet. Til gengæld forsøger man nu at genskabe den oprindelige plan for beplantning i forhallen.
 
9. Trappebalustrene skulle være lavet af aluminium, men det måtte droppes, fordi aluminium skulle bruges i ’krigsførelsen’, som det fremgår af ’malermesterens fortegnelse over reserverede varer’ til Søllerød Rådhus i 1940. I stedet blev balustrene lavet af malet metal.
 
10. Georg Gearløs måske havde en finger med i det særlige klokkespil på rådhuset. Fra de halvmåneformede klokker udenfor på facaden føres et kompliceret snoreværk ind i rådssalen, hvorefter de går videre ned i et skab i stueetagen, hvor Borgerservice i dag har til huse.
 
11. En rådhusanekdote lyder på, at der på et tidspunkt blev malet en halmstak, der dækkede over en ko på det store vægmaleri i rådssalen af kunstneren Knud Agger. Der gjorde man, så der var 14 og ikke 15 køer, der dengang i 1942 var antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen.
 
12. Der skulle en omfattende registrering af al interiør til, for at få overblik over de oprindelige materialevalg, fx for dørhåndtag, skilte og gardiner. Der er endnu ikke endeligt taget stilling til, hvor meget i detaljer, der føres tilbage til det oprindelige. 
 
13. Arne Jacobsen sandsynligvis selv poserer piberygende på de oprindelige fotos før indvielsen, fx i det rum, hvor Rudersdal Ejendomme har kontorer i dag.