Vedbæk Skole får ny leder

Den nye skoleleder for Vedbæk Skole er udpeget og begynder 1. november

Elever, medarbejdere og forældre kan sige goddag til en ny skoleleder på Vedbæk Skole den 1. november, hvor Charlotte Brüchmann tiltræder. Hun kommer fra en stilling som konstitueret skoleleder på Dragør skole. Tidligere har hun været afdelingsleder og administrativ leder på Søndermarksskolen på Frederiksberg.

Charlotte Brüchmann er 50 år og har en læreruddannelse fra 2006. Hun har tidligere arbejdet i det private erhvervsliv i en længere årrække i bl.a. Politikens Hus og SIMCorp A/S.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har besluttet at ansætte Charlotte Brüchmann som ny skoleleder.