Sommernyt fra svømmehallerne

Nyt om ændrede åbningstider, renovering og vandgymnastik for pensionister.

Birkerød Svømmehal og udendørsbassin er lukket fra 26. juni til og med 4. september pga. renovering. Du kan svømme i Rundforbi Svømmehal i Nærum i hele lukkeperioden. Vi beklager ulejligheden, og glæder os til at byde dig indenfor i en stærkt forbedret svømmehal. 

Åbningstider i Rundforbi Svømmehal i sommerferien er i ugerne 26-31 (fra mandag den 26. juni til søndag den 6. august) som følger: Mandag - fredag 6:30-12 og 14–20. Lørdag - søndag 8–16. Indgangen til svømmehallen lukker 1 time før de anførte lukketider. 

Vandgymnastik for pensionister i Rundforbi Svømmehal er slut for denne sæson. Vi udbyder vandgymnastik i en ny form fra ultimo august.