Min Rude lukker, men først den 11. august

I forbindelse med lancering af ny hjemmeside har Rudersdal Kommune valgt at lukke Min Rude. Det sker med virkning fra torsdag den 11. august 2016 kl. 20. De nye løsninger vil kunne anvendes fra den 15. august 2016.

Rudersdal Kommune har tidligere orienteret om, at Min Rude forventes at lukke med udgangen af juli 2016. Vi har valgt at udsætte tidspunktet til torsdag den 11. august 2016 kl. 20.00. 

I forbindelse med lukningen af Min Rude vil der ske en række systemmæssige ændringer, som betyder, at de løsninger, der hidtil har ligget i Min Rude, ikke vil kunne anvendes mellem torsdag den 11. august kl. 20.00 og søndag den 14. august kl. 24.00.

Ændringerne kan give gener for enkelte bruger, hvilket vi naturligvis beklager; men vi forventer, at alle løsninger vil kunne tilgås fra mandag den 15. august 2016 kl. 00.00.

Brugerne vil fra den 15. august og indtil videre kunne finde adgangen til de forskellige løsninger ved at gå ind via ‌rudersdal.dk/minrude‌.