Kurhotel og kommune som sparringspartnere

Erhvervsudvalget besøgte for nylig kurhotellet i Skodsborg, der bruger kommunen som sparringspartner omkring rekruttering og miljørådgivning.

Vidste du, at Kurhotel Skodsborg startede helt tilbage i 1898 som Kurhotel baseret på adventisternes sunde livsstil med ren vegetarkost og ingen alkohol, tobak eller koffein?

Nu serveres der både alkohol og kød i køkkenet på Kurhotel Skodsborg, der beskæftiger ca. 250 medarbejdere med uddannelser som kokke, tjenere, sommelierer, konditorer, massører, ernæringseksperter og diætister

- Det har været et spændende besøg i en moderne virksomhed, hvor vi har samarbejde på to fronter, både om rekruttering og om, hvor der kan spares på energien, fx i hotellets køkkener, siger næstformand i Erhvervsudvalget Kirstine Flarup Tofthøj (R).

Kurhotellet ejes af Augustinusfonden og har tilbud som spa og fitness, ansigts- og kropsbehandlinger, kurophold, konferencer og restauranter.

- Vi er glade for samarbejdet med kommunen, siger Lasse Bursøe, der er hotelchef på Kurhotel Skodsborg. Kommunen er en god sparringspartner for os på flere områder – for tiden beskæftiger vi fx tre medarbejdere, som Rudersdal Kommune har hjulpet os med at rekruttere. Og så har vi haft et givtigt samarbejde om, hvordan vi kan lave grøn omstilling i vores produktionskøkkener, siger Lasse Bursøe.

Læs mere om samarbejdet med Kurhotel Skodsborg: Kurhotel Skodsborg fik hjælp i køkkenet

Se flere Virksomhedsportrætter