Kom til årets Frivilligfest!

Er du frivillig i en forening eller på egen hånd, vil vi gerne invitere dig til Fest for Frivilligheden 2018.

Rudersdal Kommune afholder igen i år en stor fest for alle frivillige i Rudersdal. I år afholdes festen på den nationale Frivillig Fredag den 28. september kl. 17.45 – 21.00 på Kulturcenter Mariehøj.

Festen er tænkt som en anerkendelse af og en netværksmulighed for de mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde i kommunen. Ved årets arrangement vil der være live jazzmusik, og uddeling af årets Frivilligpris, Talentpris, Ungdomslederpris og Kulturpris ved borgmester Jens Ive.

I år er det den tidligere dobbelt-verdensmester i roning Mette Bloch, der holder oplæg. Mette Bloch har udover sin idrætskarriere læst psykoterapi og sætter denne aften fokus på motivation.

  • Hvad driver den?
  • Hvordan sætter du mål, der giver dig gejst og hvordan undgår du at tabe pusten?
  • Hvorfor reagerer vi som vi gør, når vi bliver stressede og hvordan får vi flere dage med energi og glæde?

Med humoren i centrum deler Mette ud af alle de mentale kneb, hun selv brugte til at glide over målstregen, som verdens bedste i sin sport.  

Kom og netværk med andre frivillige til en hyggelig aften med musik, mad, priser og ny inspiration. Billetter er gratis og kan bestilles her: 

Billetter​