Spring til indhold

Kør flere i bilen - spar CO2 og penge

Virksomheder i Rudersdal indbydes til fyraftensmøde om samkørsel torsdag den 11. november.

Transport er en af de helt store CO2-syndere – et samarbejde om samkørsel skal få flere til at køre sammen.

Flere biler på vejene giver mere trængsel og presser klimaet. De tomme sæder i de mange biler kan udnyttes med en ny app til samkørsel, som virksomhedernes medarbejdere nu kan bruge kvit og frit og dermed lettere pendle til arbejde.

Det markerer vi med et fyraftensmøde, og jeres virksomhed er inviteret. Det sker på:

Torsdag den 11. november kl. 15-17 hos virksomheden Gubra, Hørsholm Kongevej 11.

Arrangementet finder sted i samarbejde med Hørsholm Kommune, Gubra, DTU Science Park og firmaet nabogo, som har udviklet den app, vi nu kan stille til rådighed for alle borgere i Rudersdal.

App’en kan bruges i hele kommunen og på tværs af kommuner.

Tilmeld dig til fyraftensmødet

Læs mere på:

‌www.rudersdak.dk/samkoersel‌

Hør om erfaringer og potentiale

Kom med, hvis I er nysgerrige efter at høre, hvordan samkørsel anno 2022 ser ud, og hvilke potentialer der er.

Hør også hvordan Gubra arbejder med både samkørsel og bæredygtig transport, og hvordan oplevelsen er, når man begynder at køre med kollegerne i hverdagen.

Vi håber at se mange – jo flere, vi er, jo hurtigere får vi skabt en masse ture til og fra vores lokalområde.

Rudersdal og Hørsholm kommuner har investeret i samkørsel, så det koster ingenting for arbejdspladser at være i samarbejdet, og nabogos app er gebyr- og reklamefri for brugerne.