Har du en kronisk sygdom?

Som et nyt tilbud i Rudersdal Kommune kan du med en kronisk sygdom, eller tidlige tegn på kronisk sygdom, få et samtaleforløb med en sundhedsrådgiver.

Har du en kronisk sygdom? Det kan være type 2 diabetes (sukkersyge), KOL, hjertekarsygdom, rygsmerter eller slidgigt. Så er du én blandt mange borgere i Rudersdal Kommune, der lever et liv med kronisk sygdom.

Det kan også være, at du har tidlige tegn på kronisk sygdom og oplever flere af følgende tegn; nedsat funktionsevne, hoste, åndenød, smerter, træthed og svær overvægt.

Vi tilbyder samtaleforløb med en sundhedsrådgiver til dig, der ønsker at få indblik i dine muligheder for at forebygge eller bremse sygdomsudviklingen.

I samtalerne får du viden og inspiration til: 

  • Hvordan du kan handle på nye måder, så du får mere kontrol over dit helbred.
  • Hvordan du lever bedre med din sygdom.

Du kan læse mere om tilbuddet på Har du en kronisk sygdom? eller kontakte sundhedsrådgiveren, hvis du har spørgsmål til vores nye tilbud.

Sundhedsrådgiver Catrine Frederiksen
E-mail: sundhedsfremme@rudersdal.dk
Tlf. 72 68 50 62