Golden Days og kvinderne indtager Rudersdal
Årets Golden Days Festival fylder Rudersdal den 2.-18. september med en perlerække af spændende arrangementer med kvinder, køn og magt som omdrejningspunkt.
Golden Days Festival
Golden Days festivalen kommer igen i år til at sætte sit præg på september måned i Rudersdal Kommune. I 2022 hylder festivalen under temaet QUEENS alle de markante kvindeskikkelser, der har sat et særligt aftryk på vores kunst, kultur og samtid. Festivalen er dedikeret til dronninger i historien, i populærkulturen og i fiktionen. Både dem med og uden krone på.
Rudersdal Kommune inviterer i samarbejde med Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk de fire kommuners borgere til at krydse kommunegrænser og undersøge antikken og alle dens spor i festivalperioden fra den 2.-18. september 2022.
Se det fulde program:
I 2022 har Danmarks dronning siddet på tronen i 50 år, og i den anledning har Golden Days Festival fået navnet og temaet Queens.
I festivalperioden bliver du i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte mødt med personer, der den dag i dag udfordrer forventningerne til deres køn og med markante kvindeskikkelser, der har sat et særligt – men ofte overset – aftryk på historien.
Rudersdals oversete kvinder får plads
Rudersdals lokalhistorie er fyldt med driftige kvindelige personligheder. Nogle af dem opnåede anerkendelse og huskes stadig, mens en stor del er glemt i dag - og måske blev de endda også overset i deres samtid.
I Birkerød gør byrumsudstillingen ’De ville frem!’ sit for at rette op på dette. Fra den 2. september er der fokus på et udvalg af de kvinder i Rudersdal, der gjorde sig særligt bemærket og satte aftryk lokalt, nationalt og også i flere tilfælde internationalt.
Kvinder og køn i krig, kunst og alle vegne
Der inviteres også på bustur rundt til lokale dronning, til kunstudstilling, samtalesaloner, teater, koncerter, foredrag og meget andet, når kulturinstitutioner og foreninger i Rudersdal folder sig ud med deres vinkel på QUEENS - kvinder, køn og magt.
Læs meget mere her om hvad der venter af spændende arrangementer i Rudersdal fra 2.-18. september på Oplev Rudersdal:
Golden Days Festival i Rudersdal
Find den store festivalavis og folderen om alle arrangementerne på dit lokale bibliotek og kulturinstitution.