Hop til hovedindhold
Nyhed

Gå sammen for klimaet på den nationale Klimahandledag

Torsdag den 25. april er det Danmarks nationale Klimahandledag. Dagen er skabt som en anledning til at gå sammen med dem, som vores hverdag allerede består af - familien, kollegaerne, dem i badminton- eller strikkeklubben, og sammen gøre noget for klimaet.

smilende mand og kvinde til stor fællesmiddag

Sidste år mødtes folk og spiste grønne måltider i forsamlingshuse, på villaveje og i kantiner. Sammen byggede de kvashegne på fællesarealer og startede samtaler om, hvad man kan gøre på sin arbejdsplads, i idrætsforeningen, eller i sin grundejerforeninger for klimaet. 

Inspiration til klimahandlinger og hvad du kan deltage i dette år

Via linket nedenfor finder du inspiration og ideer til hvad vi i fællesskaber kan gøre for klimaet og du se hvilke arrangementer der er på dagen og i dagene efter, som du kan være en del af.

Klimabevægelsen deler f.eks. flyers ud ved Birkerød station med 5 tips til Klimahandling. 

På Sporet uddeler i samarbejde med Heart2Heart overskudsbrød fra 4 bagerier i bæredygtige stofnet fra Plastikposefrit Rudersdal og afholder desuden tøjbyttedag søndag d. 28.4. 

Birkerød Bibliotek afholder tøj(dyrs) repaircafe og grøn fællesmiddag for børnefamilier og har Store byttedag lørdag den 27.4. 

Rudersdal Kommune inviterer nysgerrige borgere til at prøve en CO2-beregner, der viser hvilken ene vaneændring der vil gøre en stor forskel for deres CO2-udledning. 

Gå til inspiration til klimahandlinger og kort over arrangementer (Klimahandledagen) 

Hvorfor er det vigtigt vi handler sammen?

Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – cykle til idræt, starte en repair cafe op eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt - så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.