Første skoledag

Fra den 7. august byder vi velkommen til 582 nye skoleelever i 0. klasse.

Første skoledag i 0. klasse

For de fleste elever i 0. klasse er skolen ikke helt ny, da de startede i SFO’en i maj måned. Mange af 0. klasseeleverne har derfor haft god tid til at vænne sig til at være en del af skolen. 

Elevernes første skoledag er en festlig dag, hvor skolerne fejrer 0. klasserne sammen med børnenes forældre,  og skolelederen holder tale. 

I Rudersdal Kommune er de 582 nye elever i 0. klasse fordelt på 26 klasser på kommunens 12 folkeskoler.

Skoleprojekt om synlig læring i Rudersdal Kommune

Folkeskolerne i Rudersdal Kommune deltager alle i et projekt om synlig læring i undervisningen. Forløbet har kørt i to år og er støttet af A.P. Møller Fonden. Fonden har netop givet 3 mio. kr.  til fortsættelse af projektet.

Synlig læring er et forskningsbaseret forløb, der bygger på viden om, hvordan lærere og pædagoger laver bedre læringsforløb og undervisning, der fremmer børns læring. Tilgangen til undervisningen er, at børnene hele tiden ved, hvad de skal lære, og hvilke skridt de skal tage for at nå deres mål. 

Du kan læse mere om aktiviteter og tiltag på folkeskoler i Rudersdal Kommune på Skolespring

Skolespring​