Fest for Frivilligheden 2017

Er du frivillig i en forening eller på egen hånd, inviteres du til Fest for Frivilligheden.

Nu er det tredie år i træk, hvor Rudersdal Kommune ved en festlig begivenhed markerer og fejrer frivilligheden. Dette sker ved en stor fest den 26. oktober kl. 17.45 - 21.00 på Kulturcenter Mariehøj. Der vil være musik, mad, oplæg og uddeling af årets Frivilligpris, Talentpris, Ungdomslederpris og Kulturpris ved borgmester Jens Ive.

Festen er tænkt som en anerkendelse af og en netværksmulighed for de mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde i kommunen.

Ved festen vil den internationalt anerkendte fremtidsforsker Liselotte Lyngsø holde oplæg om fremtidens frivillige og i den forbindelse tage gæsterne med på en tankevækkende rejse, hvor hun deler ud af sine erfaringer med at spotte trends i forhold til nye foreningsformer, frivillighed og tiltrækningskraft.

Kom og netværk med andre frivillige til en hyggelig aften. Billetter er gratis og kan bestilles på oplevrudersdal.dk.

 

flyer frivilligfest 2017 uden tekst

 

For mere information kontakt Kultur- og frivilligkonsulent, Kristina Dyrlund, tlf. 46 11 56 20 eller mail krdy@rudersdal.dk.