Du får valgkort i denne uge

Husk at tage dit valgkort med og at aflevere det på valgstedet, når du stemmer.

Har du ikke fået noget valgkort, eller er der fejl på det?

Hvis du ikke har fået et valgkort med posten, eller hvis der er fejl på valgkortet, kan du få et nyt på valgstedet, når du går ned for at stemme.

Du skal du blot tage legitimation med, fx pas, kørekort eller sundhedskort.

Du bør regne med, at der kan være lidt ventetid på valgstedet.

Er du i tvivl om, hvilket valgsted du hører til,?

Du kan slå dit valgsted op på denne side:

Valgsteder

Du kan også ringe til Borgerservice på tlf. 46 11 13 50 i normal åbningstid frem til på mandag kl. 15. På valgdagen den 21. november kan du ringe til Borgerservice på tlf. 46 11 12 50 mellem kl. 9 og 20.

Gør valgkortet klar til brug

Hvis valgkortet er klar  til brug, sparer det tid på valgstedet.

Valgkortet sidder på et A4-ark for nemmere at kunne pakke og sende det. Vær venlig at frigøre det fra arket, inden du kommer til valgstedet. Der er en perforering, hvor det kan rives af.

Har du også fået valgkort til Seniorrådsvalget, er det bedst at klippe det af. 

Har du brevstemt?

Hvis du har stemt inden valget (brevstemt), får du alligevel et valgkort. Rent praktisk kan vi nemlig ikke adskille dem, der har brevstemt, fra listen over alle stemmeberettigede, før brevafstemningen er afsluttet. Du bedes i så fald se bort fra valgkortet.