Busserne 190, 196 og 197 får nye ruter og køreplaner

Buspassagererne i Birkerød og Holte skal fra den 7. august vænne sig til nye ruter og rejsetider på linjerne 190, 196 og 197.

Ændringerne kan give længere rejsetid, et ekstra skift på vejen eller en ny rute til bestemmelsesstedet.

Ændringer i ruterne

  • Linje 190: Linjen udvides til at betjene Paradiskvarteret i Holte i én retning som erstatning for linje 197, der nedlægges i samme område.
  • Linje 196: Pengetorvet i den nordlige ende af Birkerød Hovedgade betjenes i forlængelse af den eksisterende rute 196 i én retning. 196 vil således køre fra Birkerød Station videre ad Bistrupvej, Søndervangen og retur til stationen ad Teglporten.
  • Linje 197: Linje 197, der hidtil har kørt fra Birkerød Station til Holte Station, afkortes til Kulturcenter Mariehøj. I myldretiden køres hver time to ture til Ebberød og en enkelt til Kulturcenter Mariehøj.

Nye køreplaner

Justeringerne træder i kraft søndag den 7. august, men det er muligt allerede nu at søge på rejseplanen.dk på rejser med de nye køreplaner, hvis man ændrer søgedatoen til efter den 7. august.