Spring til indhold

Alle med stemmeret kan stemme til folkeafstemningen

Er man forhindret i at stemme den 1. juni, kan man brevstemme allerede nu. Og har man særlige behov, er der mange muligheder – lige fra at brevstemme derhjemme til at blive kørt til valgstedet eller få hjælp til at sætte kryds.

Stem inden den 1. juni

Hvis det passer dig bedst at stemme inden afstemningsdagen, kan du stemme til og med lørdag den 28. maj. Det kaldes at brevstemme.

Du kan brevstemme i alle kommuner i landet. I Rudersdal kan du brevstemme på rådhuset og på Hovedbiblioteket i Birkerød samt enkelte dage på kommunens aktivitetscentre. Der er hjælpemidler på rådhuset og på Hovedbiblioteket.

Se tid og sted:

Folkeafstemning den 1. juni

Kørsel til valgstederne

Vi tilbyder kørsel til valgstederne for svagelige og gangbesværede vælgere, herunder kørestolsbrugere. Ring til os på tlf. 46 11 00 00 senest tirsdag den 17. maj.

Læs mere her:

Kørsel til valgstederne

Brevstem i dit hjem

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til valgstedet, kan du brevstemme i dit hjem. Det foregår tirsdag den 24. maj.

Du skal ansøge om det, så vi har ansøgningen senest lørdag den 21. maj kl. 12.

Læs mere her:

Brevstem i dit eget hjem​

Tilgængelighed på valgstederne

Valgstederne er indrettet, så de har den bedst mulige tilgængelighed, også for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.

Der er forskellige hjælpemidler på valgstederne. Vi kan komme ud til din bil. Og i særlige tilfælde kan du kan få hjælp til at stemme.

Læs mere her:

Tilgængelighed på valgstederne for mennesker med funktionsnedsættelse

Ændring af valgsted

Du kan søge om at stemme på et andet valgsted end det, du hører til, hvis det er relevant på grund af handicap eller nedsat førlighed.

Du skal ansøge om det, så vi har ansøgningen senest tirsdag den 24. maj kl. 12.

Læs mere om mulighederne her:

Ændring af valgsted​