Ændrede adgangsforhold til biblioteket i Holte

Fra den 22. august til og med den 6. november er der ændringer i adgangsforholdene til biblioteket pga. ombygning af Holte Midtpunkt.

Holte Bibliotek får ny indgang og elevator i forbindelse med ombygning af Holte Midtpunkt. Fra den 22. august til og med den 6. november er der følgende ændringer i adgangsforholdene til biblioteket:

Trappe: Der er adgang via trappe i både den betjente og den ikke betjente åbningstid. Trappen er ved centergangen over for Imerco. 

Elevator: Der er kun adgang med elevator i den betjente åbningstid: Mandag – fredag 10-18 og lørdag 10-14. Elevatoren er også ved centergangen over for Imerco.