Spring til indhold

Job i sosu

Vær med til at gøre en forskel for borgerne i Rudersdal Kommune. Vi har fokus på job med mening og faglig udvikling hos vores medarbejdere.

Hos os kan du hver dag være tæt på og gøre en stor forskel for de borgere, som har mest brug for det! Vi har ledige jobs til dig, som er faglært eller ufaglært - både i  hjemmeplejen, på plejecentre og i botilbud. Social- og sundhedsområdet tilbyder job med mening og afveksling i hverdagen, gode udviklingsmuligheder og en grundig introduktion til arbejdet.

Vi er optaget af at sikre fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som kan matche dine ønsker til arbejdet og borgernes behov. Flere steder arbejder vi derfor med webbaseret vagtplanlægning, lige som vi har stillinger med varierende timetal. Oven i hatten får du søde kolleger!

Men er der ikke langt til Rudersdal, tænker du. Nej, vi er tættere på, end du tror - kun små 25 minutter fra Nørreport til fx Holte og Birkerød.

Se job på Social- og Sundhedsområdet

Social- og sundhedsområdets arbejdsområder

Fortællinger fra arbejdsdagen...

Værksted med håndarbejde

Helle fra Socialområdet

Jeg er heldig, for jeg har en virkelig anerkendende ledelse, der giver os frihed til at byde ind med nye ideer og handle på dem. Her er højt til loftet og jeg føler, at jeg bliver hørt.

Samtidig har vi nogle gode forhold, hvor vi bl.a. har mulighed for at anskaffe det nye IT-udstyr, som vi kan have brug for i vores arbejde.  

 

Lene fra hjemmeplejen

Jeg sætter virkelig pris på vores gode og kammeratlige kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, når der er pres på. Vi har frihed under ansvar, og jeg føler et stort ejerskab over mine opgaver.

Samtidig har jeg indflydelse på mit arbejde, og så giver mine opgaver også mening.  For det er jo ikke kun mig, der giver -  jeg får nemlig også menneskelig set rigtig meget tilbage fra nogle fantastiske borgere.

hjælp til rengøring
cykeltur i det fri

Gitte fra et plejecenter

Jeg er mest af alt glad for, at jeg hver dag kan gå på arbejde og være i et psykisk godt arbejdsmiljø. Jeg har god indflydelse på mine arbejdstider, og oplever at min arbejdsplads er rummelig overfor medarbejderne. Chefen er lydhør overfor os, og så er hun super dygtig.

Vi er gode til at hjælpe hinanden og har en fin normering, så jeg føler, at jeg altid kan nå mit arbejde med et tilfredsstillende resultat. Endelig har vi også mange gode muligheder for at udvikle os fagligt og komme på forskellige uddannelser.