Rudersdal Kommune har høje ambitioner for alle børn og unges læring, trivsel og sundhed. De skal lære så meget, de kan, trives og deltage aktivt i fællesskaber, have en sund, aktiv hverdag og tilbringe mere tid i naturen.

Samtidig har skolerne den helt særlige udfordring, at de skal forberede eleverne på en fremtid, hvor den teknologiske udvikling, kompetencekrav og arbejdsmarked er under konstant forandring.

Dette kombineret med forskning og evidens om, hvad der bedst understøtter børn og unges læring, trivsel og sundhed, kalder i stigende grad på en skolepraksis, der adskiller sig væsentligt fra den skole, de fleste voksne husker fra egen skoletid.
 
Rudersdal Kommune har de seneste år arbejdet med gradvist at implementere denne ændrede praksis på skolerne, og her har de fysiske læringsmiljøer en afgørende betydning. 

Samfundets rivende udvikling kræver, at vores børn og unge er dygtige til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Samtidig skal de bevare en kritisk og analytisk tilgang til, hvordan en given problemstilling bedst løses. 

Derfor støtter skolerne i Rudersdal Kommune eleverne i at opnå nogle helt basale og langtidsholdbare færdigheder og kompetencer. Det fagspecifikke (læsning, matematik, fremmedsprog) skal med andre ord suppleres med læring af kompetencer som samarbejde, innovation, problemløsning og kritisk tænkning. 

Vores elever skal blive dygtige til at lære nyt, finde nye veje og nye løsninger - både som sociale og professionelle borgere gennem hele livet. De skal med andre ord lære at lære. 

Rudersdal ønsker derfor at skabe skoler, hvor:

• Eleverne stiller spørgsmålene. 
• Spørgsmål er mere værdsat end svar.
• Der anvendes varierede undervisningsformer.
• Der er tydelig sammenhæng med virkelighedens verden.
• Eleverne lærer faglige strategier, der understøtter fortsat læring.

Motivation er drivkraften, der får eleverne til at tage udfordringen op, også selvom en opgave er svær. 

Der skal være en passende balance mellem udfordringens sværhedsgrad og elevens muligheder for at løse den. Er udfordringen for svær, kan det udløse stress og modløshed, er den derimod for nem, kan det føre til kedsomhed og ligegyldighed.

Det kalder på ændring i undervisningsformen, hvor vi bevæger os væk fra fælles indhold, fælles proces og ensartet brug af skolens rammer, og hen imod undervisning, der i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og interesser.

De fysiske læringsmiljøer skal give vores elever lyst til at forfølge deres nysgerrighed og motivation – både individuelt og sammen med kammeraterne. Rummene skal inspirere til kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning, problemløsning og samarbejde. 

Undervisningsdifferentiering

Derfor skal læringsmiljøet være inspirerende, varieret og give mulighed for mange arbejdsformer på samme tid. Fra det voksenstyrede og fælles til det elevstyrede og individuelle. Fra at arbejde kognitivt til at skabe noget fysisk.

Det stiller en række krav til de fysiske rammer, som blandt andet skal give mulighed for:

• Afskærmede rum og åbne rum
• Faste arbejdspladser og fleksible arbejdspladser
• Kraftigt lys og dæmpet lys
• Stilhed og støj
• Møbler, der er tilpasset forskellige aktiviteter

Elevinvolvering

Aktiv elevinvolvering betyder, at eleverne har medansvar for egen læring og bliver dygtige til at træffe gode valg, mens de lærer. Her skal de fysiske rammer give mulighed for både individuelle og fælles læreprocesser. Eleverne skal sætte deres eget præg på det fysiske læringsmiljø og gøre det til deres eget, så de oplever, at rummet er funktionelt, motiverende og et resultat af deres aktive arbejde.

Derfor skal læringsrummet sikre:

• At eleverne er aktive
• Plads til, at eleverne kan producere og præsentere deres produkter
• Let adgang til forskellige arbejdsformer

Læreprocesser

Læringsrummet skal understøtte elevernes forståelse af de delprocesser, der indgår i et læringsforløb: vidensindsamling, idegenerering, modeludvikling, kommunikation og evaluering. 

Jo ældre eleverne bliver, jo bedre bliver de til selv at beslutte, hvordan de bedst bruger læringsrummet til at løse den aktuelle opgave.  

Derfor skal læringsrummet understøtte forskellige delprocesser i elevernes læring og blandt andet tilbyde rum til:

• Vidensindsamling
• Ideudvikling
• Samarbejdsprocesser
• Modeludvikling
• Formidling og præsentation
• Evaluering og feedback