Værd at vide når dit barn går i daginstitution

Når dit barn starter i daginstitution, indtræder I i et fællesskab med andre børn og voksne. Som forældre kan I hjælpe jeres barn godt på vej ved at støtte op om fællesskabet og vores fælles retningslinjer og regler.

Relationen mellem barnet og børnehusets personale er vigtig for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse, og lige så vigtigt er det, at I som forældre bakker op om den relation. Hver dag gør vi vores bedste for, at barnet oplever, at det er med i fællesskabet. Vi viser barnet, at dets egne oplevelser og mening har betydning, og vi inddrager barnet i beslutninger om, hvad der skal foregå under hensyntagen til dets alder.

Har du spørgsmål?

Hvis du har kritik eller spørgsmål til dit barns hverdag, skal du tage fat i den daglige leder i børnehuset. Hvis lederen ikke kan hjælpe dig med sagen, kan du gå til den kommunale områdeleder for børnehuset.

Du skal være opmærksom på, at når dit barn bliver en del af et større fællesskab, medfører det, at både du og dit barn skal vænne jer til de fælles regler, der gælder i børnehuset. Forældre kan for eksempel ikke bestemme, hvilken børnegruppe deres barn skal være i, eller hvilke børn deres barn skal lege med i børnehuset.

Alle daginstitutioner har et forældreråd og en forældrebestyrelse for områdeinstitutionen. Du kan bruge dit forældreråd og forældrebestyrelsen til at få indflydelse på udviklingen af børnenes liv og hverdag i institutionen.

I de selvejende institutioner skal du henvende dig til institutionsbestyrelsen.

Spørger man børnene selv, er det vigtigste i daginstitutionen de gode venner. Børns relationer og venskaber er centrale for deres læring og trivsel. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i kommunens børnehuse.

Hvis dit barn ikke er i børnehuset på fuld tid, er det vigtigt, at du hjælper dit barn til at blive en del af fællesskabet ved dagligt at komme i børnehuset. Det kan fx være, hvis dit barn har en deltidsplads eller får fleksibel pasning med pasning i både dagtilbud og derhjemme. Hvis du i en periode går hjemme eksempelvis i forbindelse med barsel med en søskende, er det vigtigt, at dit barn kommer kontinuerligt i børnehuset.

Arbejdet med fællesskaber kan udmønte sig på mange måder. Mange institutioner arbejder med at styrke kammeratskabet og fællesskabsfølelsen med materialet ”Fri for mobberi”, som bl.a. indeholder øvelser, lege og bøger.

Forældrebestyrelsen kan også fastsætte rammer for legeaftaler og fødselsdage med gruppen, som er med til at styrke børnefællesskaberne.

Når barnet går i daginstitution, vurderer pædagogerne barnets sprog og generelle udvikling med sprog- og dialogvurderinger. Sprog- og dialogvurderingerne danner udgangspunkt for forældresamtalerne i børnehuset, hvor I som forældre sammen med pædagoger ser på barnets videre udvikling og aftaler, hvordan I hver især kan støtte barnet.

Sprogvurdering

Sproglige kompetencer har tæt sammenhæng med barnets sociale liv og med udviklingen af læsefærdigheder. Derfor bliver alle børn i Rudersdal Kommune sprogvurderet af pædagogerne to gange i daginstitutionstiden. Den første sprogvurdering finder sted, når barnet er omkring tre år og den anden, når barnet er på vej mod skole. Sprogvurderingernes resultater indgår som en del af forældresamtalerne i institutionen.

dialogvurdering

Dialogvurderingen af barnet er med til at styrke samarbejdet mellem forældre og dagtilbud om barnets læring, trivsel, sundhed og udvikling. Dialogvurderingen foretages en gang om året af både forældre og pædagoger, og børnene vurderes i forhold til de seks læreplanstemaer fra dagtilbudsloven: Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Kulturelle udtryk og værdier, Alsidig personlig udvikling, Krop og bevægelse samt Natur og naturfænomener. Hertil kommer et ekstra spørgsmål om barnets relationer.

Du kan læse mere om vores sprog- og dialogvurderinger i systemet Hjernen & Hjertet her:

‌Hjernen og Hjertet‌

Barnets overgang fra hjem til dagtilbud, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole er væsentlige emner i vores pædagogiske praksis, og I er som forældre tæt involveret i dette arbejde. Vores fokus ligger i alle tre overgange på, hvordan vi bedst kan understøtte barnet, så overgangen bliver god, tryg og fuld af læring.

I alle overgangene har vi fokus på, at barnet oplever sammenhæng. Barnets kompetencer til at forlade det kendte og turde det nye skal forstærkes, og der er brug for at skabe tryghed for barnet.

Din sundhedsplejerske er også i kontakt med børnehuset og kan understøtte barnets overgang fra hjemmet til institutionen, når der er brug for det.

Børn har ligesom voksne brug for at holde ferie. Det er vigtigt for alle børn, at de får tid sammen med deres forældre og eventuelle søskende, og at de oplever roen og glæden ved at have tid med familien.

Når børnene sover til middag, har vi både fokus på deres sikkerhed og velvære. Derfor følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brugen af soveseler. 

I Rudersdal Kommune bruger vi ikke soveseler til børn over to år. Det betyder, at børn over to år sover til middag på en måde, så det ikke er nødvendigt at spænde dem fast. De kan eksempelvis sove indendørs på en madras på gulvet. På den måde har børnene større bevægelsesfrihed i søvnen, og de har mulighed for selv at rejse sig, når de vågner.

Når barnet er på legepladsen, er der en række ting, personalet er opmærksomme på.

Redskaberne bliver jævnligt tjekket, og hvert år er der inspektion af legepladsen, hvor sikkerheden bliver set efter i sømmene.

På legepladsen er der også særlige regler af hensyn til børnenes sikkerhed. Det er eksempelvis ikke tilladt at bruge cykelhjelm på legepladsen, hvor børnene kombinerer leg i legeredskaber med cykling.

Derfor har vi ikke almindelige, tohjulede cykler på legepladsen i løbet af dagen. Vi har til gengæld tidspunkter med planlagte cykelaktiviteter. Her bruger børnene cykelhjelm, og de voksne er opmærksomme på, at børnene ikke forlader cyklen for at lege i redskaberne.

Vi har opdelt aktiviteterne på den måde, fordi børns leg udvikler sig, mens de leger. Børn tænker ikke over, at de har cykelhjelm på, når de ikke længere cykler, men fx er på klatrestativet. I sådanne situationer bliver cykelhjelmen et farligt redskab, for der er risiko for, at barnet i værste fald bliver kvalt i hjelmens rem eller knækker nakken, hvis kroppen ryger gennem et hul i redskabet, mens hjelmen sidder fast.

Når børn er syge, har de brug for ekstra omsorg og pleje, hvilket også betyder, at de har brug for deres forældre. Derfor vil forældrene blive kontaktet, hvis et barn bliver syg, mens det er i institutionen.

Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i daginstitutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme, når det ikke længere smitter. På den måde kan vi begrænse spredning af smitsomme sygdomme både i børnehuset og i hjemmet.

Barnet er rask, når det kan klare at deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Det er lederen, der afgør, om barnet er rask nok til at være i børnehuset.

Alle daginstitutioner afholder jævnligt førstehjælpskurser for personalet.

I Dagtilbudsområdet har vi et dygtigt og engageret køkkenpersonale, som sørger for, at børnenes frokost er både sund, nærende, økologiske og ikke mindst velsmagende.

Du kan læse om maden i frokostordningen her:

‌Økologi i børnehøjde‌

Frokosten bliver primært fremstillet i 11 større og mindre daginstitutionskøkkener rundt om i kommunen. Køkkenerne laver mad til egen daginstitution og til de nærliggende daginstitutioner. Maden bliver bragt ud samme dag i varmekasser.

Maden overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til daginstitutionsbørn og omkring 90 % af råvarerne er økologiske.

Børnene får et fyldestgørende frokostmåltid uden at behøve at spise kød. Kød er tilbehør til frokosten.         

Hvis du har friplads- eller søskendetilskud, betaler du ikke fuld pris for frokostordningen.

Læs mere om priserne her:
Takster i daginstitutioner​

Alle kommunens daginstitutioner har som udgangspunkt frokostordning for både vuggestue- og børnehavebørn.
Hvert andet år skal forældrene i hver daginstitution stemme om, hvorvidt de ønsker at fravælge frokostordningen. 

Seneste afstemning var i maj/juni 2018. Her kan du  se det samlede resultat af seneste afstemning:

Hvis dit barn har lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost, og vi samtidig vurderer, at vi ikke på forsvarlig vis kan give barnet denne særlige frokost, kan du blive fritaget for frokostordningen og skal dermed ikke betale for den.

I langt de fleste tilfælde vil det dog være muligt at tilbyde dit barn et frokostmåltid inden for rammerne af frokostordningen.

Kontakt områdelederen for dit barns daginstitution, hvis dit barn skal have særlig kost i forhold til allergi eller kronisk sygdom.

Alle daginstitutioner skal leve op til mad- og måltidspolitikken.

DAGTILBUDSLOVEN​​

Dagtilbudsloven sætter de overordnede rammer for dagtilbudsområdet.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN​​

Den styrkede pædagogiske læreplan bidrager til en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag i dagtilbud og skaber en fælles retning for det pædagogiske arbejde.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK​​

Vores kommunale Børne- og Ungepolitik bygger på læring, trivsel og sundhed. De tre emner går igen i alt, hvad vi arbejder med i børnehusene sammen med dagtilbudslovens mål om udvikling.

I alle aspekter af børnenes læring er forældrene vigtige samarbejdspartnere. Derfor bygger vores arbejde med børns læreprocesser i børnehuset på dialog med forældrene.

For at styrke børns læring, lægger vi vægt på, at barnet deltager i beslutningerne om det, der skal ske. Børn lærer, når de er kreative, eksperimenterende, tilpas udfordret og ikke mindst, når de er medskabende i deres egen læreproces.

Børns læring i daginstitutionen foregår både i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i de daglige rutiner, fx i garderoben og omkring måltiderne.

Det pædagogiske personale arbejder med børnenes læring i dagtilbuddet ved at forholde sig til børnenes aktiviteter på forskellige måder. Nogle gange tager personalet initiativ til børnenes aktiviteter. Andre gange følger de børnenes initiativer og deltager i dem, og atter andre gange holder personalet sig tilbage og giver plads til børnenes egne erfaringer og meninger.

Børn trives, når de udvikler sig og lærer i fællesskaber. Derfor er arbejdet med relationer helt centralt i børnehusene.

Hvis vi oplever tegn på, at et barn ikke trives, inviterer vi forældrene til et dialogmøde, hvor vi sammen kan planlægge vores indsats for barnet.

Med sund, økologisk kost og aktiviteter i vores smukke natur er sundhed en del af hverdagen i børnehusene.

Vores frokostordning følger Sundhedsstyrelsens 10 kostråd, og vi serverer varierede måltider, der medvirker til, at børnene udvikler sunde madvaner. Vi serverer mad, som sikrer, at alle børn får et fuldgyldigt måltid, også selvom de ikke spiser kød. Kød er tilbehør til måltidet på dage med varme retter.

Udelivet er en del af hverdagen i alle kommunens børnehuse. Vi bruger vores legepladser til planlagte pædagogiske aktiviteter og benytter vores grønne kommunes natur til udflugter.

Børns udvikling er et gennemgående tema i hele vores praksis. Vi er opmærksomme på, hvad barnet kan, og hvad det er godt på vej til at mestre.

Vi ser eksempelvis på udvikling af børnenes evne til at kommunikere, til have legekammerater og til at blive selvhjulpne. Det kan være ved måltidet, hvor de er med til at dække bord og i garderoben, hvor de øver sig i at tage overtøjet af og på.

Det er vigtigt for børnene at kunne selv. Du kan hjælpe dit barn ved at lade det gå ind og ud af børnehuset selv, ved at lade barnet bære sin taske selv og ved at huske at sige farvel, når du går.

Dagtilbudsområdet udarbejder hvert andet år en kvalitetsrapport, som beskriver hvilke generelle mål og indsatser, området arbejder med.

Dagtilbudsområdets udviklingsplan beskriver de vigtigste tiltag, som området vil arbejde med over de næste fire år.

Rudersdal Kommune er i henhold til dagtilbudsloven forpligtet til at sikre, at der bliver ført pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud, som er oprettet efter Dagtilbudsloven. Rudersdal kommune gennemfører derfor tilsyn i alle kommunale, selvejende og private børnehuse samt dagpleje fast hvert andet år. Vi fører derudover tilsyn med de private pasningsordninger.

Det pædagogiske tilsyn består af:

• Det løbende tilsyn (samarbejdet med lederen, møder, besøg mv.)
• Det planlagte systematiserede tilsyn med fokus på pædagogisk praksis
• Det uanmeldte tilsyn

Det planlagte og det uanmeldte tilsyn foregår ved, at en konsulent er til stede og observerer praksis i børnegrupperne. Tilsynet følges op af en rapport og et møde med ledelsen, hvor tilsynet gennemgås. Hvis det er en selvejende institution, deltager formanden i mødet. 

Såfremt der er forhold, der giver anledning til kritik af børnehusets omsorg, pædagogiske praksis m.v. , aftales det med lederen, hvordan der følges op. Det kan være i form af konsulentstøtte i huset i en periode, støtte til at omlægge kulturen, omgangsformen, omsorgen for børnene, udskiftning af personale mv. Der gennemføres også opfølgende, uanmeldte tilsyn.

KONKLUSION FRA TILSYN

Konklusionen fra tilsynene ligger på børnehusenes hjemmesider. Her kan også findes en handleplan eller en beskrivelse af, hvordan børnehuset vil ændre på de forhold, der eventuelt nævnes i konklusionen. De enkelte børnehuses hjemmesider findes her:

Find en institution

RAMME FOR TILSYN

Her finder du Dagtilbudsområdets ramme for tilsyn i børnehuse:

Dagtilbudsområdets masterplan er fundamentet for politiske beslutninger om renovering, lukning, ombygning og nybyggeri af børnehuse. Masterplanen blev udviklet i 2011, og planen revideres år for år, men de grundlæggende principper om indretning, bæredygtighed og fleksibilitet i moderne børnehuse er fortsat gældende, når Dagtilbudsområdet i de kommende år skal tilpasse sig et stigende børnetal.

Du kan læse mere om Masterplanen på vores temaside om udviklingen af de fysiske rammer:

Fremtiden i vores børnehuse​