Stem inden valgdagen

Hvis det passer dig bedst at stemme inden selve valgdagen, kan du stemme i enhver kommune i Danmark. Det kaldes at brevstemme.

Du skal møde personligt frem for at brevstemme.

Husk legitimation. Hvis du har fået dit valgkort, så tag det med. Ellers kan du vise pas, sundhedskort (sygesikringsbevis) eller kørekort.

 

Sådan brevstemmer du

Forbered dig, inden du stemmer
Find ud af, hvor du kan brevstemme
Giv din stemme
Hvis du kommer til at lave en fejl
Hvad sker der så?

Om at brevstemme

Hvis du fortryder din stemme

Hvis du brevstemmer lang tid inden valdagen, og du senere fortryder din stemme, kan du ændre din stemme ved at brevstemme igen. Det er altid den senest afgivne brevstemme, der er gyldig.

NB! Du kan kun fortryde din brevstemme ved at brevstemme igen – og i den periode, hvor man kan brevstemme.

Du kan kun give én stemme

Hvis du har brevstemt, kan du ikke senere vælge at stemme på valgstedet på selve afstemningsdagen.

Hvad er en brevstemme?

At brevstemme betyder ikke – som man måske kunne tro – at du bare kan sende et brev til rådhuset og skrive, at du stemmer på den-og-den.

Men din stemme sendes med brev til den kommune, du bor i, og derfor kaldes det en brevstemme.