HVAD ER ET FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG?
Et forebyggende hjemmebesøg er et møde mellem dig og en medarbejder fra Det Forebyggende Team. En medarbejder kommer hjem til dig og I får en snak om dit seniorliv. Under samtalen har du mulighed for at reflektere over dit seniorliv og stille spørgsmål om de ting, der optager dig. Du kan drøfte emner, der har betydning for dit helbred og din trivsel.
Emnerne kan fx være bolig, helbred, økonomi, ensomhed. Medarbejderen, som besøger dig, kan også fortælle dig om hvilke muligheder og aktiviteter, der er i kommunen. Det vigtigste er, at samtalen er relevant for dig, så derfor bestemmer du, hvad der er vigtigt at tale om.
Samtalen er fortrolig, og den forebyggende medarbejder har tavshedspligt.
Hvad er mine muligheder for et forebyggende hjemmebesøg?
Dine muligheder for et forebyggende hjemmebesøg er afhængig af din alder og din livssituation. Du har mulighed for et forebyggende hjemmebesøg fra du fylder 65 år, hvis du har behov for det.
Når du fylder 75 år, får du tilbud om at deltage i et inspirationsmøde om livet som senior. Du kan ved den lejlighed også vælge at modtage et forebyggende hjemmebesøg i dit hjem.
Læs mere om mulighederne for et forebyggende hjemmebesøg nedenfor.
HJEMMEBESØG - NÅR DU ER 65 - 79 ÅR:
Du har mulighed for få forebyggende hjemmebesøg hvis:
- Du netop er fyldt 70 år og bor alene
- Din ægtefælle eller samlever er alvorligt syg
- Din ægtefælle eller samlever er død inden for de seneste måneder
- Din ægtefælle eller samlever er flyttet på plejehjem inden for de seneste måneder
- Du er blevet udskrevet fra hospitalet og ikke har kontakt til hjemmeplejen eller et af kommunens genoptræningscentre
- Du føler dig socialt isoleret
- Du lige er flyttet til kommunen
- Du har fået en eller flere sygdomme, som påvirker din livsførelse
- Du selv vurderer, at du har dårlig trivsel
Du kan aftale en tid til hjemmebesøg ved at kontakte Det Forebyggende Team på:
Telefon: 46 11 50 70 alle hverdage (onsdag lukket) kl. 08.30-09.30.
Hjemmebesøg - når du er over 80 år:
Er du fyldt 80 år og bor i egen bolig, får du et brev med tilbud om et besøg. Det får du også, når du fylder 82 år, og herefter får du årligt et brev med tilbud om besøg. Når du har fået brevet, skal du selv ringe til Det Forebyggende Team og aftale et tidspunkt for besøget.