Du kan være med i pårørendegruppen, hvor pårørende mødes med en behandler hver 14. dag. Vi arbejder med, hvordan du som pårørende kan håndtere at være tæt på et menneske, der er afhængig af rusmidler, og samtidig passe på dig selv.
Vi mødes 7 gange og har fokus på hjælp til selvhjælp. Målet er at du får det bedre og at din pårørende tager færre rusmiddeler. På hver mødegang har vi et tema på, som kan være: Viden om behandligsmuligheder, konsekvenser af misbrugsadfærd og hvordan du styrker de gode sider af jeres relation.
Du får et frirum, som kan støtte dig i at tackle vanskelighederne og rumme de svære følelser. Vi har alle tavshedspligt i gruppen.
Der er 6-10 deltagere i en gruppe.
For at deltage skal du være over 18 år og bo i Rudersdal Kommune. Deltagelse er gratis.
TID OG STED
Gruppeforløbet foregår i Teglporten – Rusmiddelcenter og bliver gennemført som 7 gruppemøder af to timers varighed hver anden torsdag kl.16.30-18.30.
TILMELDING
Kontakt Teglporten – Rusmiddelcenter for tilmelding tlf. 46 11 31 20