Prognosen for befolkningsudviklingen i Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet vil stige fra ca. 56.500 indbyggere i 2019 til 58.550 indbyggere i 2031. Den væsentligste årsag til stigningen i indbyggertallet er forudsætningen om 980 nye boliger i de kommende 12 år. Ifølge sagens natur er det forbundet med stor usikkerhed at vurdere det fremtidige boligbyggeri og nettotilflytningen til kommunen.
Befolkningsudviklingen opdelt på alder og distrikter mv. samt forudsætninger for prognosen er nærmere gennemgået i Befolkningsprognose 2019 - 2031. Endvidere tegner rapporten et miniportræt af indbyggerne i kommunen med fakta om familie- og boligforhold samt uddannelse, erhverv og pendling mv. Der er også en beskrivelse af boligmarkedet i kommunen, herunder udviklingen i huspriser, antal solgte boliger og salgstider.