Jens Urup

I 2011 faldt valget af Årets Kunstner på maleren Jens Urup (1920-2010).

Jens Urup var bosiddende i Holte og havde hele livet arbejdet aktivt som kunstner - især med maleriet, men også med mange store og fornemme udsmykninger udført i fresko, gobeliner, glasmosaik, keramik og bronze.

Jens Urup blev uddannet på Kunstakademiet i København (1943-1948). Han har en meget lang udstillingsvirksomhed både i Danmark og i udlandet bag sig.

Lokalt udstillede han i 1990 på Gl. Holtegaard, i 1995 på Birkerød Rådhus og igen i en gruppeudstilling på Gl. Holtegaard i 1997. Han har til Vedbæk Kirke lavet et bronzekrucifiks.

Jens Urup har siddet i bestyrelser og censurkomitéer for Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstillinger, for Billedkunstnernes Forbund, i Biennalekomitéen og Kunstnersamfundets jury.

Jens Urup afgik ved døden den 21.11.2010 – få dage efter udnævnelsen. Jens Urup blev fejret posthumt.