Hvad skal du vide, når du arbejder med frivillige?

I Rudersdal Kommune lægger vi stor vægt på at inddrage borgere, foreninger og frivillige også i den kommunale opgaveløsning og aktivt understøtte frivillige indsatser. Frivillige er ikke en erstatning for faguddannet personale, men frivillige indsatser kan være et ekstra supplement til de eksisterende tilbud.

Både medarbejdere og frivillige kan tage initiativ til et samarbejde. Forberedelsen er vigtig, og grundlaget for et godt samarbejde er fællesskab og dialog – helt fra begyndelsen. Neden for finder du nogle af de vigtige ting, du bør overveje, før du involverer frivillige i opgaveløsningen.

Hvad er godt at vide om samarbejde med frivillige?

Før du indgår et samarbejde med frivillige – om det gælder et projekt, en opgave eller en indsats - er det en god idé at overveje nogle vigtige spørgsmål – selv og sammen med dem, du evt. skal samarbejde med.

Den gode dialog og fælles forventningsafstemning er forudsætninger for et godt samarbejde. Derfor er det også vigtigt, at du overvejer nøje, hvilke opgaver der skal løses af medarbejdere og hvilke opgaver, der kan løses af frivillige.

Det er fundamentalt noget andet at være frivillig, aktiv medborger, end det er at være ansat. En grundlæggende respekt for frivilliges lyst, tid, initiativ og medbestemmelse er essentiel for et godt og frugtbart samarbejde. 

I Frivillighedsguiden finder du en række spørgsmål, der kan være med til at hjælpe det frivillige engagement og det gode samarbejde godt på vej. Frivillighedsguiden er udarbejdet af Rudersdal Kommune i samarbejde med en gruppe frivillige.
Hent Frivilligguiden her:

Frivillighedsguiden

Hvad skal du vide, når du arbejder med frivillige?

Hvad skal jeg overveje, før jeg evt. indleder et samarbejde med frivillige
Hvordan kan jeg afstemme forventninger med de frivillige, jeg samarbejder med?
Skal frivillige forsikres?
Har frivillige tavshedspligt?
Skal der indhentes børneattest?
Bliver frivillige modregnet i kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge m.m.?
Kan frivillige få skattefrie godtgørelser?
Er frivillige omfattet af arbejdsmiljøreglerne, når de er på en arbejdsplads?
Er der særlige regler, hvis frivillige har med fødevarer at gøre?

Læs mere

Frivillighedsguiden

I Frivillighedsguiden kan du få flere tips og tricks.

Frivillighedsguiden

Frivillighedspolitikken

Her kan du finde politikken, som danner baggrunden for arbejdet med frivillighed i Rudersdal.

Frivillighedspolitik