Beliggenhed
Skovbrynet ligger i et dejligt naturskønt område tæt på Holte Midtpunkt og Søllerød Sø. Derfor bruger vi ofte vores udendørsomgivelser til at træne i. På Skovbrynet er der mulighed for både ambulant genoptræning og døgnophold med genoptræning og rehabilitering.
Træningsfaciliteter
Genoptræningscenter Skovbrynet råder over gode træningsfaciliteter. Vi har store og lyse træningssale, hvor der er træningsmaskiner. Vi har også et træningskøkken, hvor der er mulighed for at træne dine færdigheder og hverdagsaktiviteter. Derudover har vi aflukkede undersøgelses- og samtalerum.
varmtvandsbassin
På Skovbrynet har vi et terapi-varmtvandsbassin. Du har mulighed for at træne i bassinet, hvis du og din fysioterapeut vurderer, at det vil gavne dig. Denne træningsform er ofte relevant ved smerteproblematikker eller ved behov om lav belastning. Husk at medbringe badetøj, håndklæde samt badesko, hvis du skal træne i bassinet.
Omklædningsfaciliteter
Der er adgang til omklædningsrum med skabe, som kan aflåses på træningscentret. Vores badefaciliteter er begrænset, men det er muligt at tage bad efter din træning. Vi gør dog opmærksom på, at penge, smykker og andet af værdi medbringes på eget ansvar.
PARKERING
Hvis du kører i egen bil, er der mulighed for at parkere lige ved indgangen til genoptræningscenteret eller bag Skovbrynet.
Kontaktoplysninger
Genoptræningscenter Skovbrynet
Søengen 4
2840 Holte
Tlf. 46 11 20 40
Daglig telefontid på hverdage fra kl. 8.00 – 13.00