Forny kørekort ved sygdom
Hvis du har fået dit kørekort tidsbegrænset pga. sygdom, skal det fornyes, når det udløber, hvis du fortsat ønsker at køre bil. Udløbsdatoen fremgår af kørekortet.
Du skal møde personligt op i Borgerservice og medbringe en lægeattest. Grundet gældende restriktioner, kan du kun bestille tid, hvis det er akut på 46 11 00 00.
Mød op i Borgerservice og medbring
Du skal møde personligt op i Borgerservice i Holte. Du kan med fordel booke en tid øverst på siden, da du ellers risikerer at skulle vente i kø.
Du skal medbringe:
- Dit kørekort.
- En lægeattest og foto. Lægeattesten må højst være 3 måneder ved indlevering til Borgerservice. Du kan få taget et foto i fotoboksen i Borgerservice til 92 kr. Du kan også gå til en fotograf, der sender fotoet til os, eller du kan medbringe et papirfoto, se politiets krav til foto
Krav til foto (politiet)
- Denne fornyelse er gratis.
Leveringstid
Leveringstid kan vare mere end tre måneder. Det afhænger af anmærkningerne i din lægeattest. Sagen sendes videre til Politiet, som sender den videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du får et midlertidigt kørekort i tre måneder med mulighed for forlængelse.
Hvor tit skal kørekortet fornyes?
Når dit kørekort udløber på grund af helbredsmæssige forhold, skal det fornyes, hvis du fortsat ønsker at køre bil. Udløbsdatoen står på kørekortet.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet, der vurderer, om du kan få fornyet dit kørekort, og hvor længe det nye er gyldigt.