Flygtningetennis i Birkerød Tennisklub

Der skulle ikke meget overtalelse til før Joakim Kofod og resten af Birkerød Tennisklub var med på Jesper Tvermoes’ idé om at tilbyde gratis tennisundervisning til flygtninge i Rudersdal Kommune. Projektet er blevet en succes, og flygtninge i alle aldre kommer til klubben for at spille tennis og efterfølgende nyde det sociale samvær.

Hvordan fik du ideen, Jesper?

Fordi der kom flere flygtninge til kommunen. Det er en politisk beslutning, hvor mange vi skal tage, men når de kommer skal vi gøre alt for, at de har det godt, og at de har mulighed for at blive integrerede. Jeg tænkte, hvad kan man gøre? Bestyrelsen, som jeg var formand for, bakkede op om ideen og er glade for det, vi gør med flygtningetennis. Vi får mere omtale om det, end om vores sportslige resultater, ha ha. Men vi vil også gerne fremstå som en progressiv tennisklub, der gør noget for lokalsamfundet.

Hvorfor er du frivillig, Joakim?

Jeg gik med i projektet, fordi jeg har spillet tennis med Jesper gennem mange år. Og jeg synes, at initiativet er så positivt, at det ikke må mangle opbakning. Når flygtningene er her og enten er i uvished, eller skal integreres, så er det om at give den fuld damp med støtte.

 

 

Hvad siger flygtningene til det?

Joakim: Jeg har haft lutter gode oplevelser med flygtningene, børn som voksne. De er glade og synes, at det er sjovt, og mange har en god boldfornemmelse, også selvom de ikke har prøvet det før.

Jesper: De er rigtig glade, positive og interesserede. Det har været lidt en luksusordning i starten, hvor vi hentede og bragte. Men nu er vi så mange, der er ca. 40, så de voksne må selv finde herud, køre sammen, cykle eller lignende. Men fordi der er kommet mange nye børn til, så henter vi dem, dels selv, og dels kommer to frivillige fra Frivilligcentret og henter dem. Det vigtigste er, at de kommer herud, så skal vi nok finde ud af at få dem hjem igen.

Indtil nu er det for børnene meget leg og fjas, for det er svært at lave effektiv træning, hvis vi er to eller tre instruktører til 20 børn. Så sætter nogle sig ud og slapper af og så arbejder vi med nogle stykker ad gangen, men de vil alle gerne være med. Aldersspredningen giver også lidt udfordringer, fordi den her strækker sig fra ca. 5-16 år. Men det positive er, at når det kører, så har de det godt, og bagefter hygger vi os en halv times tid og drikker noget sodavand og spiser noget kage. Det er en god oplevelse, og det er også det, der gør, at vi synes, at det er sjovt og vil gøre det, fordi vi kan se, at de er glade for det. Og hvis de kan komme, så kommer de også.

Hvad gør I med sprogbarrieren?

Jesper: Det er en anden del af projektet, at de skal lære at tale dansk, for så er der en bedre chance for, at de bliver godt integrerede og kan få job osv., så det er vigtigt. Nu kommunikerer vi i princippet på dansk, men nogle gange bliver vi nødt til at tale engelsk, hvis vi skal have gang i snakken.

Joakim: Mange af dem går til sprogundervisning fem gange om ugen, de lærer jo ikke at tale her, men de kan få øvet sproget.

Hvor meget tid bruger I på det?

Joakim: Jeg skulle højst bidrage to gange om måneden, men det er ikke engang det lag i gennemsnit. Men det er ikke skemalagt, det er Jesper, der spørger fra gang til gang.

Jesper: Jeg kan heller ikke være her hver gang, jeg bliver fx afløst i næste weekend pga. turnering og andre arrangementer. Alle har travlt og skal have det presset ind, men jeg prøver at komme hver lørdag og søndag. Nogle gange har jeg klaret det alene, hvis det er de voksne er det fint, med børnene kan det være sværere, men der får jeg hjælp af en af de voksne flygtninge. 

Hvad giver det jer personligt, at arbejde frivilligt?

Joakim: Det er jo ikke noget problem, vi lider jo ikke nogen nød, det er kun i vores pensionstravle kalender, at det kan være et svært at møde op så ofte, som Jesper gerne vil. Hvad vi får ud af det, er faktisk kun glæden, det er måske sådan lidt selvisk, men det er sgu skønt, når man ser den glæde, de har og den iver, de lægger for dagen, og at man kan være med til at fremme den, det er en positiv oplevelse.

Jesper: Vi mener, at vi gør noget samfundsmæssigt fornuftigt og noget særligt for den gruppe, vi har med at gøre, så giver det os den personlige glæde, at se dem have det godt med det, vi laver. Det er en kombination af, at vi ved at motion godt for os, og at vi også er overbeviste om, at det er godt for samfundet, at der bliver gjort noget for flygtninge. Det er jo et spørgsmål om tid, kræfter og energi, men jeg har en vision med det, og jeg så gerne, at det her udviklede sig. Jeg har haft kontakt med flere andre tennisklubber, der gerne vil gøre det samme.

Hvilke kompetencer trækker I på?

Jesper: Jeg er gammel advokat og Joakim er gammel arkitekt, så vi har haft et liv, hvor vi har haft med organisering, møder og aftaler at gøre, og at få folk til at gøre noget. Jeg opfatter mig ikke som en ildsjæl, men min styrke har været, at hvis der er et projekt, er jeg meget god til at få det gennemført, og det er også noget, jeg har fra min tid som mangeårig advokat med kontrakter og forhandlinger osv. Så det er nok nogle af de ting, jeg har brugt bevidst eller ubevidst.

Og I har spillet tennis i mange år?

Jesper: Ja vi elsker at spille tennis, og så er det klart, at når det er det, vi kan, så det er det, vi tilbyder. Dette er en begyndelse, og hvis man skulle tilrettelægge sådan noget mere detaljeret og med regler for de ene og det andet, så ville det aldrig være blevet til noget. Der er kun en vej, og det er at komme i gang, og så må tingene udvikle sig hen ad vejen. Nu er vi nået dertil, hvor vi i løbet af det næste års tid får spillerne delt op i hold. For de 3-4 unge talentfulde fyre, vi har, er det tanken, at de skal over og spille på et hold med 3-4 unge danskere, og så skal vi slippe dem efterhånden, og så skal deres sociale netværk udvikle sig. 

Læs mere om Birkerød Tennisklub her.

Se tema om frivillighed her