Spring til indhold

Find kloaktegninger for din grund

Når du skal have udført kloakarbejde, finde ud af hvordan kloaksystemet ser ud på din grund, eller ansøge om nedsivning af regnvand på egen grund, kan du have behov for at finde tegninger af den eksisterende kloakering og regnvandshåndtering.

I forbindelse med hussalg kan du eller ejendomsmægler ligeledes have behov for en oversigt over den nuværende kloakering.

I kommunens Filarkiv vil de fleste miljø- og byggesager fra før 2007 ligge offentligt tilgængeligt. Såfremt Rudersdal Kommune (tidligere Søllerød og Birkerød Kommuner) har modtaget kloaktegninger for din grund, vil du derfor kunne finde dem her.

Rudersdal Kommunes filarkiv

Kan du ikke finde det du søger i Filarkivet, skal du sende en mail til byplan@rudersdal.dk, der indeholder adresse på den grund, du ønsker tegninger for, samt en beskrivelse af, hvilke dokumenter og oplysninger du ønsker tilsendt.