Spring til indhold

For dig under 15 år

Er du under 15 år og synes du eller andre, at du ryger for meget hash, tager for mange stoffer eller drikker for meget alkohol? Så kan du tale med os om det, som bekymrer dig eller andre. Du er velkommen til at tage en ven eller dine forældre med.

Samtalerne kan være anonyme, så du behøver ikke fortælle os, hvem du er. Efter samtalen aftaler vi, om du har lyst til at komme igen.

Du kan sende os en SMS på 72 68 31 31, så kontakter  vi dig.

Du kan også kontakte Teglporten Rusmiddelcenter på telefon 46 11 31 20 mandag - torsdag kl.8:30-15:00 og fredag fra kl. 8:30-13:00.

Har du behov for behandling kan du eller dine forældre kontakte Børn og Familieområdet på telefon 46 11 00 00. Vi kan også gøre det sammen.

Hvis du har andre problemer, der fylder mere end rusmidler, og du gerne vil tale med nogen om det, så kan du kontakte ungerådgivningen på telefon 46 11 59 29.