Badning og sejlads

Med sin adgang til både hav, sø og å byder Rudersdal Kommune på en lang række muligheder for et fritidsliv uden fast grund under fødderne.

Badesæsonen, der løber fra den 1. juni til den 31. august, er slut for i år, og vi foretager således ikke flere målinger af badevandets kvalitet. Derfor er siden med den aktuelle status på badevandet også taget ned. Vi overvåger igen fra 1. juni 2019.

Du kan dog fortsat følge med i badevandet for badestrandene ved Øresund, hvor vi er tilknyttet DHI’s badevandsudsigt. På baggrund af udledningsdata fra spildevandsforsyningen informeres her om badevandskvaliteten ved strandene nu og tre dage frem.

Badevandsudsigten kan findes på www.badevand.dk eller fås som app til iPhone og Android. Vælg evt. Rudersdal som "Kommune" når du kommer ind på siden.

Strande og bådpladser

Her kan du bade
Vi måler badevandet

Badesæsonen er slut for i år, og dermed måler vi heller ikke længere kvaliteten af badevandet.

Generelle baderåd

  • Bad aldrig 24 timer efter kraftigt regnvejr pga. overløb af spildevand.
  • Hvis vandet er uklart, bør du nøjes med at stikke fødderne i vandet – og lad ikke din hund drikke af vandet. 

Sådan måler vi

Vi måler:

  • Indhold af bakterien E. Coli
  • Indhold af enterokokker
  • Synlig forurening på stranden

Et laboratorium måler vandets indhold af bakterier. Når prøven er taget, er resultatet klar efter fem-syv dage. Det betyder, at vandkvaliteten kan have ændret sig. Hvis du ser forurening af vandet, uklart vand eller andet, vil vi gerne høre fra dig.

Foruden den løbende overvågning udfører vi ved afslutning af en badesæson en statistisk beregning af, om årets bakteriologiske badevandskvalitet opfylder kravene i lovgivningen.

Samtidig beslutter vi, hvor mange prøver der i næste sæson skal tages fra den enkelte badevandsstation, og på baggrund af dette udarbejder vi en badevandsprofil for hvert enkelt badested.

Vi informerer om alger

Især i juli og august måned kan der opstå mange blågrønalger i søerne og i havet omkring os. Varmt og behageligt badevand giver gode betingelser for, at alger kan formere sig voldsomt.

Når der er mange alger, er de meget tydelige, fordi de enten farver vandet, danner plamager på overfladen eller fnug i vandet.

Trods navnet kan blågrønalger have mange farver: Grønne, blågrønne, grønbrune, brune og gule.

Alger i vandet kan medføre sundhedsfare ved badning. Det er derfor vigtigt, at du tager dine forholdsregler, inden du går i vandet, også fordi algerne kan komme og forsvinde fra time til anden, netop "som vinden blæser".

Læs om alger i badevandet (Miljøstyrelsen)

Hvis der er alger

Hvis vandets indhold af bakterier, alger eller andet ikke er i orden, kan du se det på hjemmesiden.

Ved akutte / alvorlige sager bruger vi også pressen til at informere.

Ser du opblomstring af alger, som vi endnu ikke har registreret, hører vi gerne fra dig.

Giv os et praj om alger

Privat strand
Sejlads
Bådpladser

Baggrundsinformation

Regler for prøvetagning af vandprøver

På Retsinformation kan du løse om reglerne for vandprøver, tilsyn og kontrol med badevandet, kvalitetskrav mv.

Bekendtgørelse 917 af 27.6.2016 om badevand og badeområder

Badevandsprofiler for de enkelte strande

Rudersdal Kommune udarbejder ved slutningen af badsæsonen en såkaldt badevandsprofil for hver strand. Profilen giver en række oplysninger om stedet, fx bund- og strømforhold, risiko for forurening mv.

Furesøen

Sjælsø

Øresundskysten