Sådan bekæmper vi bjørneklo - i fællesskab

Kæmpebjørneklo er en uønsket planteart, der volder store problemer for både natur og mennesker. I Rudersdal ønsker vi at forbedre kvaliteten af vores natur ved at arbejde for at udrydde planten fra kommunen. Målsætningen for vores indsatsplan er, at vi ved fælles hjælp standser spredningen af bjørneklo, så den er udryddet i kommunen inden for en ti-årig periode - 2014-2023.

"Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023" er netop sendt i høring, læs mere.

På denne side kan du læse om grundejerens ansvar og kommunens forpligtelser, ligesom vi fortæller, hvilke bekæmpelsesmetoder der egner sig bedst til forskellige størrelser bestande af bjørneklo.

Ser du bjørneklo uden for din egen matrikel, kan du give os besked:

Gi' et praj om bjørneklo

Det har du pligt til at gøre som grundejer

Har du kæmpebjørneklo på din grund, skal du på din grund:

  • Begynde bekæmpelsen i henhold til gældende tidsfrister
  • Sikre at bjørnekloen ikke breder dig - i praksis skal du fortsætte bekæmpelsen gennem hele vækstsæsonen, så planten ikke spreder frø. En effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo er således krævende og strækker sig over mange år.
Bekæmpelsesplan
Marts Bjørneklo spirer frem - begynd bekæmpelse hurtigst muligt
April  
Maj 1. bekæmpelsesfrist: 1. maj - skal første bekæmpelse være sket på alle arealer med kæmpebjørneklo
Juni 2. bekæmpelsesfrist: 15. juni - skal alle arealer med kæmpebjørneklo være bekæmpet effektivt
Juli  
August 3. bekæmpelsesfrist: 1. august - skal den opfølgende bekæmpelse af kæmpebjørneklo være afsluttet
September  
Oktober Tjek arealet en sidste gang

Rammer for bekæmpelse af bjørneklo

Det gør Rudersdal Kommune
Kommunen fører tilsyn og kan udstede påbud
Lovgrundlag

Sådan bekæmper du bjørneklo bedst muligt

I bekæmpelsen kan du bruge flere metoder, hvor rodstikning eller opgravning er den mest effektive. Men vi anbefaler tre forskellige fremgangsmåder, alt efter om der er tale om en lille, mellemstor eller stor bestand:

* Små bestande
< 100 planter
Mellemstore bestande
100 - 1000 planter
Store bestande
> 1000 planter
Opgravning / rodstikning Anbefales Anbefales
(kan være besværlig på meget blød eller hård bund)
Anbefales
(som supplement til anden bekæmpelse)
Slåning Kan anvendes
(men opgravning / rodstikning giver hurtigere resultater)
Kan anvendes
(evt. i kombination med kemisk bekæmpelse forud for slåning)
Kan overvejes
(forud for græsning)
Græsning Sjældent hensigtsmæssigt Kan anvendes
(hvis arealet egner sig til hegning)
Anbefales
(især god på fugtig bund eller større naturområder der samtidig plejes)

Rodstikning eller opgravning er den mest effektive bekæmpelsesmetode og bør altid overvejes - om ikke andet som supplement til andre metoder. Valg af metode afhænger derudover af bestandenes størrelse samt af terræn og tilgængelighed.

* Note: Skærmkapning og kemisk bekæmpelse er ikke sat ind i skemaet, da disse ikke anbefales som enkeltstående bekæmpelsesmetoder, men altid bør foretages i sammenhæng med en af de tre metoder i skemaet.

Skæmkapning kan foretages som nødbehandling af planter, der når at blomstre.

Kemisk bekæmpelse kan foretages forud for slåning, hvorved planten skades dobbelt. Vær opmærksom på om brug af sprøjtemidler er forbudt på det pågældende område.

Læs om samtlige metoder du kan bruge (Miljøstyrelsen)

Læs om kæmpebjørneklo (Miljøstyrelsen)

Den hidtidige indsats - erfaringer

Den første indsatsplan fra 2008 udpegede ni områder, inden for hvilke såvel kommunen som de private grundejere var forpligtet til at foretage bekæmpelse.

Bestandene af kæmpebjørneklo var i vid udstrækning under bekæmpelse i disse områder, så langt de fleste blev forhindret i at sprede sig. Nye individer spirede dog frem i stor mængde, fordi frøbanken i jorden stadig var stor.

Det betød, at intensiv bekæmpelse ville være nødvendig i mange år frem. Derfor fokuserede den nye indsatsplan, der blev vedtaget i 2014 ("Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023"), på en ny 10-årig periode som indsatsperiode.

Samtidig blev indsatsområdet udvidet til at gælde hele kommunens geografiske område. Årsagen var, at Rudersdal Kommune havde registreret forekomster af kæmpebjørneklo på mange private arealer uden for indsatsområderne. Kun meget få af disse bestande blev bekæmpet, og kommunen kan ikke selv håndhæve bekæmpelsen på private arealer.

Med ændringen blev alle borgere i kommunen ligestillet, og alle blev forpligtet til at arbejde sammen for at komme den uønskede plante til livs.

Om kæmpebjørnekloen

Kæmpebjørneklo hører ikke naturligt hjemme i det danske økosystem, men kom til Danmark i 1800-tallet som prydplante fra Kaukasus på grund af sine imponerende blomsterskærme.

I dag har kæmpebjørneklo bredt sig og udgør et problem for planter og dyr i den danske natur, idet den danner store sammenhængende bevoksninger, der fortrænger det naturligt hjemhørende plante- og dyreliv.

Planten udgør også et problem for mennesker, da dens saft kan give alvorlige forbrændinger på huden.

Om kæmpebjørneklo (Miljøstyrelsen)