Sådan bekæmper vi bjørneklo - i fællesskab

Kæmpebjørneklo er en uønsket planteart, der volder store problemer for både natur og mennesker. I Rudersdal ønsker vi at forbedre kvaliteten af vores natur ved at arbejde for at udrydde planten fra kommunen.

Målsætningen for vores indsatsplan er, at vi ved fælles hjælp standser spredningen af bjørneklo, så den er udryddet i kommunen inden for en tiårig periode - 2014-2023.

På denne side kan du læse om grundejerens ansvar og kommunens forpligtelser, ligesom vi fortæller, hvilke bekæmpelsesmetoder der egner sig bedst til forskellige størrelser bestande af bjørneklo.

Ser du bjørneklo uden for din egen matrikel, kan du give os besked:

Gi' et praj om bjørneklo

Det har du pligt til at gøre som grundejer Har du kæmpebjørneklo på din grund, skal du på din grund: Begynde bekæmpelsen i henhold til gældende tidsfrister Sikre at bjørnekloen ikke breder dig - i praksis skal du fortsætte bekæmpelsen gennem hele vækstsæsonen, så planten ikke spreder frø. En effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo er således krævende og strækker sig over mange år. Bekæmpelsesplan Marts Bjørneklo spirer frem - begynd bekæmpelse hurtigst muligt April   Maj 1. bekæmpelsesfrist: 1. maj - skal første bekæmpelse være sket på alle arealer med kæmpebjørneklo Juni 2. bekæmpelsesfrist: 15. juni - skal alle arealer med kæmpebjørneklo være bekæmpet effektivt Juli   August 3. bekæmpelsesfrist: 1. august - skal den opfølgende bekæmpelse af kæmpebjørneklo være afsluttet September   Oktober Tjek arealet en sidste gang

Rammer for bekæmpelse af bjørneklo

• Det gør Rudersdal Kommune

  Rudersdal Kommune er grundejer på lige fod med alle andre og har dermed også pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo på alle kommunale arealer.

  Vi arbejder desuden med:

  • at føre tilsyn med bekæmpelsen på de private arealer, anvise egnede bekæmpelsesmetoder og rådgive om bekæmpelsesstrategier.
  • at inddrage borgerne i overvågningen af - og kampen mod - kæmpebjørneklo.
  • at skabe overblik over forekomsten af kæmpebjørneklo og følge op på fremdriften i bekæmpelsen.

• Kommunen fører tilsyn og kan udstede påbud

  Kommunen har pligt til at kontrollere, at indsatsplanens bestemmelser bliver overholdt. Det betyder, at vi fører tilsyn i vækstsæsonen for at se, om der bekæmpes kæmpebjørneklo på alle arealer, og at de gældende tidsfrister overholdes.

  Tilsynsperioden annonceres i dagspressen, på hjemmesiden og med brev til grundejere, som vi er bekendt med har kæmpebjørneklo på deres arealer.

  Hvis vi konstaterer, at bekæmpelsen ikke foregår i overensstemmelse med indsatsplanens bestemmelser, kan vi udstede påbud til den pågældende grundejer om at foretage en effektiv bekæmpelse inden for en frist på 14 dage.

  Af påbuddet vil fremgå, hvornår kommunen vil foretage kontrol, og at kommunen ved samme lejlighed kan iværksætte bekæmpelse på ejers regning, hvis påbuddet ikke er efterkommet.

• Lovgrundlag

  Lovgrundlaget for denne plan er Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

  Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017

  Ifølge bekendtgørelsen kan kommunen udfærdige en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

  Med udgangspunkt i den endeligt vedtagne indsatsplan har ejere eller brugere af arealer med kæmpebjørneklo pligt til at foretage en effektiv bekæmpelse af planten, jævnfør bestemmelserne i indsatsplanen.

Sådan bekæmper du bjørneklo bedst muligt

I bekæmpelsen kan du bruge flere metoder, hvor rodstikning eller opgravning er den mest effektive. Men vi anbefaler tre forskellige fremgangsmåder, alt efter om der er tale om en lille, mellemstor eller stor bestand:

Tabel over metoder til at bekæmpe bjørneklo

*	Små bestande < 100 planter	Mellemstore bestande 100 - 1000 planter	Store bestande > 1000 planter
Opgravning / rodstikning	Anbefales	Anbefales (kan være besværlig på meget blød eller hård bund)	Anbefales (som supplement til anden bekæmpelse)
Slåning	Kan anvendes (men opgravning / rodstikning giver hurtigere resultater)	Kan anvendes (evt. i kombination med kemisk bekæmpelse forud for slåning)	Kan overvejes (forud for græsning)
Græsning	Sjældent hensigtsmæssigt	Kan anvendes (hvis arealet egner sig til hegning)	Anbefales (især god på fugtig bund eller større naturområder der samtidig plejes)

Rodstikning eller opgravning er den mest effektive bekæmpelsesmetode og bør altid overvejes - om ikke andet som supplement til andre metoder. Valg af metode afhænger derudover af bestandenes størrelse samt af terræn og tilgængelighed.

* Note: Skærmkapning og kemisk bekæmpelse er ikke sat ind i skemaet, da disse ikke anbefales som enkeltstående bekæmpelsesmetoder, men altid bør foretages i sammenhæng med en af de tre metoder i skemaet.

Skærmkapning kan foretages som nødbehandling af planter, der når at blomstre.

Kemisk bekæmpelse kan foretages forud for slåning, hvorved planten skades dobbelt. Vær opmærksom på om brug af sprøjtemidler er forbudt på det pågældende område.

Læs om kæmpebjørneklo (Miljøstyrelsen)

Den hidtidige indsats - erfaringer

Den første indsatsplan fra 2008 udpegede ni områder, inden for hvilke såvel kommunen som de private grundejere var forpligtet til at foretage bekæmpelse.

Bestandene af kæmpebjørneklo var i vid udstrækning under bekæmpelse i disse områder, så langt de fleste blev forhindret i at sprede sig. Nye individer spirede dog frem i stor mængde, fordi frøbanken i jorden stadig var stor.

Det betød, at intensiv bekæmpelse ville være nødvendig i mange år frem. Derfor fokuserede den nye indsatsplan, der blev vedtaget i 2014 ("Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2023"), på en ny tiårig periode som indsatsperiode.

Samtidig blev indsatsområdet udvidet til at gælde hele kommunens geografiske område. Årsagen var, at Rudersdal Kommune havde registreret forekomster af kæmpebjørneklo på mange private arealer uden for indsatsområderne. Kun meget få af disse bestande blev bekæmpet, og kommunen kan ikke selv håndhæve bekæmpelsen på private arealer.

Med ændringen blev alle borgere i kommunen ligestillet, og alle blev forpligtet til at arbejde sammen for at komme den uønskede plante til livs.

Som følge af en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo fra 2017 vedtog kommunen i august 2018 den nuværende opdaterede og digitaliseret udgave af indsatsplanen.

Den nye bekendtgørelse giver kommunen mulighed for at bekæmpe bjørneklo på private ejendomme for ejerens regning, hvis ejeren ikke har efterkommet et påbud fra kommunen.

Kommunen har til gengæld ikke længere mulighed for at politianmelde ejere, som ikke efterkommer et påbud.

Dette er nu gældende i den nye indsatsplan.

Kort over forekomster af bjørneklo

Hvis du klikker på signaturforklaringen (tre vandrette streger i venstre side af kortet) kan du få vist de tidligere indsatsområder og forekomsterne fra før 2013. En prik på kortet svarer til forekomst af minimum 10 planter.

 

Om kæmpebjørnekloen

• Om kæmpebjørnekloen

  Kæmpebjørneklo hører ikke naturligt hjemme i det danske økosystem, men kom til Danmark i 1800-tallet som prydplante fra Kaukasus på grund af sine imponerende blomsterskærme.

  I dag har kæmpebjørneklo bredt sig og udgør et problem for planter og dyr i den danske natur, idet den danner store sammenhængende bevoksninger, der fortrænger det naturligt hjemhørende plante- og dyreliv.

  Planten udgør også et problem for mennesker, da dens saft kan give alvorlige forbrændinger på huden.

  Læs om kæmpebjørnekloen (Miljøstyrelsen)