Spring til indhold

Tilmelding til mentorkursus - gør haven vildere

Hvis du er interesseret i vilde haver, gerne vil give biodiversiteten en hånd og inspirere andre, kan du nu komme på kursus i vilde haver.

Gennem oplæg og øvelser deler vild have-konsulent Signe Schrøder ud af sin store viden om vilde haver, og hvad der skal til for at omdanne sin have fra en traditionel have til en have, hvor naturen bedre kan udfolde sig.

Kursustilbuddet er led i Rudersdal Kommunes indsats for at blive Danmarks vildeste kommune og øge mangfoldigheden af arter. Filosofien er, at mange bække små kan gøre en ret stor å, så jo flere der gør noget i deres egne haver, jo mere batter det i regnskabet over biodiversitet.

Vi beder om din mailadresse, så vi kan melde tilbage til dig om evt. ændringer i arrangementet.