Hop til hovedindhold

Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es

Ruder Es er et åbent tilbud for dig, der har kognitive udfordringer, som har lyst til at øge din livskvalitet og dine kompetencer gennem aktiviteter og samvær med andre. Tilbuddet er for borgere over 18 år og er gratis for dig, der bor i Rudersdal Kommune.

Åbningstider

Mandag og torsdag fra 15.00 til 20.00

Tirsdag er Ruder ES åben for særlige arrangementer/læringsforløb der kræver tilmelding. Åbningstiden er afhængig af, hvilken aktivitet den enkelte er tilmeldt.

Derudover holdes der åbent på i forvejen udmeldte dage, hvor der foregår særlige arrangementer, fejring af højtider, fælles arrangement ud af huset, osv.

Se videoen om få et kig ind i vores Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es

Om Ruder Es

  • Ruder Es er for dig, som er over 18 år, har en kognitiv udfordring og har lyst til socialt samvær og udviklende aktiviteter i et fællesskab med andre. 

  • Ruder Es er et fritidstilbud, hvor du sammen med andre, har mulighed for at skabe netværk, deltage i sociale arrangementer, i aktiviteter både i og uden for huset.

    Vi har en stor café og flere aktivitetslokaler. I Ruder ES kan du købe et måltid mad til aften, ligesom du kan købe drikkevarer.

    Der foregår mange forskellige aktiviteter i Ruder Es.  Som bruger af Ruder Es, har du god mulighed for indflydelse på, hvilke arrangementer der foregår.

  • Alle borgere, med en kognitiv udfordring, der bor i bofællesskab, i egen bolig, eller hos pårørende, kan benytte Ruder Es.

    Hvis Rudersdal Kommune ikke er din handlekommune, skal du søge din handlekommune om at komme i Ruder Es.

     

    Kontakt 46115000

Baggrundsinformation

  • Ruder Es er en del af Center for Neuropædagogik og Psykosocial Rehabilitering, der hører til i området Social Indsats, Rudersdal Kommune.

     

  • Der afholdes 10 gange årligt et Ruder ES møde, hvor alle brugere af tilbuddet, har mulighed for at deltage og have indflydelse på relevante beslutninger.

    Målet med afholdelse af Ruder Es møderne er, at:

    • Give dig mulighed for, at udtrykke ønsker og have medindflydelse på aktiviteter og indhold i øvrigt i RuderES
    • Træne demokratiske processer.
  • Lovgrundlag for borgere i Rudersdal Kommune:

    Lov om social service § 79.