Hop til hovedindhold

Børnehuset Elverhøj

- I Områdeinstitution Holte

Børnehuset Elverhøj er en mindre institution, beliggende i et klassisk etplans parcelhus tæt ved Holte Station. For enden af vores dejlige, motorisk stimulerende legeplads ligger Vejlesø, som vi ofte besøger. På den anden side af huset har vi skoven, som aktivt bruges alle tider af året. 

Kontakt

Vejlesøvej 40 C

2840 Holte

Tlf. 46 11 39 40

Elverhoej@rudersdal.dk

Daglig leder Pernille Blom

Tlf. 46 11 39 45

Områdeleder Vibeke Kiær Sønderbæk

Tlf. 72 68 43 18

vks@rudersdal.dk

Om børnehuset

  • Mandag til torsdag kl. 6.30-17.00

    Fredag kl. 6:30-16

  • Lukkedage og sampasning i 2024

    • Alle almindelige helligdage - Lukket
    • De tre dage op til påske (25., 26. og 27. marts) – sampasning tilbydes
    • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (10. maj 2024) - sampasning tilbydes
    • Grundlovsdag (5. juni) - Lukket
    • Uge 29 og 30 – sampasning tilbydes
    • 23., 27., 30. og 31. december – sampasning tilbydes

    Sampasning betyder, at ét enkelt børnehus i området eller Rudersdal holder åbent.

    Frist for besked om behov for sampasning

    • Påsken: 16. februar 2024
    • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag: 4. april 2024
    • Sommerferien: 1. april 2024
    • Julen: 15. november 2024

    Hvis der tilkendegives pasningsbehov efter svarfristen, kan det ikke garanteres, at sampasningen tilbydes med kendt personale.

    Ved behov for sampasning, skal daglig leder kontaktes på mail med angivelse af konkrete dage og om muligt med komme og gå tider.

  • I Elverhøj er der plads til cirka 18 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn.

    Tallet er kapacitetstallet, og kan derfor variere en lille smule i løbet af året.

  • I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.

    Kontakt daglig leder for at aftale et besøg.

  • Elverhøj afholder løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset.

  • Seneste forældretilfredshedsundersøgelse blev offentliggjort i juni 2022. Der er tale om en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet. Undersøgelsen fandt sted i perioden oktober 2021-februar 2022.

    For at se Elverhøjs resultater skal du gøre følgende:

    • Gå ind på denne side.
    • Scrol ned til nederste del af siden, hvor du finder et dashboard. Nederst på dashboardet kan du vælge at scrolle mellem 7 sider.
    • Scrol frem til side 5 (ud af 7), som viser den samlede tilfredshed med børnehuset samt de forskellige temaer, der er besvaret spørgsmål ud fra. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.
    • Scrol frem til side 7 (ud af 7), som viser en række kommunespecifikke spørgsmål. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.

Pædagogisk profil

  • Her kan du læse vores pædagogiske læreplan. Denne beskriver via pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler, hvordan vi skaber en klar fælles retning for børnehusets pædagogiske arbejde. Nederst i vores pædagogiske læreplanen kan du læse om evalueringskulturen i vores børnehus, og hvordan læreplanen evalueres.

    Pædagogisk læreplan for Børnehuset Elverhøj

  • Alle børnehuse i Rudersdal Kommune arbejder med vurderingsværktøjet Hjernen & Hjertet i forbindelse med forældresamtaler og til de sprog- og dialogvurderinger, der går forud for samtalerne.

    Dialogværktøjet giver både jer som forældre og børnehusets pædagoger mulighed for en gang om året at vurdere jeres barn i forhold til de seks læreplanstemaer, som alle institutioner arbejder med, da det er lovbestemt. Vurderingerne danner udgangspunkt for dialogen til den årlige forældresamtale og til indsatserne i det pædagogiske arbejde i børnehuset.

    I skal aktivt registrere jeres samtykker til videregivelse af informationer til skole eller anden daginstitution. I Rudersdal kommune har vi valgt, at oplysninger omkring det enkelte barn kun overgives, hvis der foreligger samtykkeerklæring.

    Du kan læse mere om, hvordan vi bruger Hjernen & Hjertet her:

    Mere om Hjernen og Hjertet

Aula

  • Aula er dagtilbudsområdets digitale kommunikationsplatform og bliver anvendt til dagligdagskommunikation mellem forældre og personale. Her informerer børnehuset om den daglige pædagogiske praksis, og det er her, at fremmøde, fravær og ferie registreres. I Aula er der desuden adgang til Hjernen & Hjertets forældreportal, hvor dialog- og sprogvurderinger findes.

  • Hvis dit barn går i en kommunal eller selvejende daginstitution i Rudersdal Kommune, har du som forælder adgang til Aula. 

    Du får adgang til Aula den dag, dit barn starter i institutionen. Din adgang ophører igen, når dit barn går ud af institutionen.

  • På denne side kan du læse meget mere om, hvordan vi bruger Aula på dagtilbudsområdet, og du kan finde svar på oftest stillede spørgsmål:

    Aula på dagtilbudsområdet

Områdeinstitution Holte

  • I Rudersdal Kommune er de kommunale daginstitutioner organiseret under fem områdeinstitutioner med hver sin områdeleder.

    De enkelte huses faglighed og kvaliteter forenes i områdeinstitutionen, og pædagogerne indgår i netværk på tværs af husene.

    Områdeinstitutionen sikrer et fagligt blik på den enkelte praksis og har fokus på at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børnene.

  • Sofie Morville Schrøder (Mølleåen), formand, send mail
    Charlotte Amalie Ø. Gjerrild (Skovlyhuset), medlem
    Maria Alexandra Winther (Søvej), medlem
    Elsebeth Niemann-Rasmussen (Vangebovej), medlem
    Marie-Louise Danielsen (Elverhøj), medlem
    Lise Haugaard Jacobsen (Karethen), medlem
    Line Maria Sønderskov (Dronninggård), medlem
    Johan Lawaetz (Dronninggård), suppleant
    Gitte Yding Salmansen (Karethen), suppleant
    Charlotte Amalie Østergaard Gjerril (Skovlyhuset), suppleant
    Helle Brandt (Karethen), personalerepræsentant

  • Områdeleder Vibeke Kiær Sønderbæk    

    Tlf. 72684318    

    vks@rudersdal.dk

Tilsyn

  • Rudersdal Kommune gennemfører tilsyn i alle børnehuse fast hvert andet år. Her kan du læse konklusionen på det seneste pædagogiske tilsyn i Elverhøj.

    Pædagogisk tilsyn Elverhøj

  • Vi vedligeholder løbende vores legeplads, så den er sikker for børnene.

    Hvert år har alle daginstitutioner i Rudersdal Kommune desuden et legepladstilsyn, hvor legepladsen bliver gennemgået, så den lever op til de krav loven stiller.

    Ved tilsynet er der særligt fokus på støddæmpning, klemfarer, hovedklemfælder og almindeligt vedligehold.

    Efter tilsynet får vi en rapport, der beskriver, om der er fejl eller mangler, der skal udbedres.

Takster og opskrivning

  • Her kan du se takster for daginstitutioner.

    Takster

  • Afhængig af jeres indkomst kan I som forældre søge Rudersdal Kommune om hel eller delvis friplads til jeres børn. 

    Søg fripladstilskud

Vil du arbejde sammen med os?

  • Kom og bliv vores kollega på dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune. Her er vi tæt på naturen, tæt på muligheder for efter- og videreuddannelse og tæt på faglig sparring og samarbejde. Og så bor vi kun en kort togtur fra København.

    På denne side kan du læse meget mere om at være pædagog i Rudersdal Kommune:

    Bliv pædagog i Rudersdal​

  • Som leder, pædagog eller medhjælper er du garanteret et kompetenceudviklingsforløb i den styrkede pædagogiske læreplan, når du bliver ansat hos os. Vi kompetenceudvikler alle, da vi tror på, at vi alle skal løfte i flok for at nå målet om dagtilbud af høj kvalitet. Som pædagog bliver du derudover tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.

    Og der er selvfølgelig fuld vikardækning, når enten du eller din kollega er afsted.

    Læs mere om dine muligheder for kompetenceudvikling her.​

Bliv studerende i Børnehuset Elverhøj

Elverhøj er ét af kommunens uddannelseshuse, hvor du kan komme i praktik som pædagogstuderende.

Du kan læse mere om dine muligheder for praktik og uddannelse i Rudersdal Kommune her:

Bliv pædagogstuderende i Rudersdal Kommune.​

Mød tidligere studerende og en af kommunens praktikvejledere i videoen herunder: