Dagtilbuddene Rudersdal - Bifrost

Sophie Magdelenes Vej 11
3460 Birkerød
E-mail: cfsi@rudersdal.dk
Web: www.rudeskov.dk
Tlf: 46 11 36 81 / 46 11 36 82

Dagtilbuddene Rudersdal - Bifrost

Bifrost er et dagtilbud, som tilbyder samvær og aktiviteter for mennesker over 18 år med betydelig nedsat funktionsevne. Det ligger midt i naturskønne omgivelser i Ebberød, der er omkranset af Rude Skov. 

Bifrost er et halvdagstilbud, der har hold både formiddag og eftermiddag. Der er dog mulighed for at komme i Bifrost hele dagen.

 

Corona:

Den gradvise genåbning af Dagtilbuddene- og Værkstederne Rude Skov gik helt efter forventningerne.

Der har heldigvis ikke vist sig Coronatilfælde, og vi tilbyder derfor alle beskæftigelse og aktivitet de samme dage, og de samme tidspunkter, som man havde inden nedlukningen. 

Caféen og dermed Tirsdagsmusik holder fortsat lukket indtil videre.

 

Se øvrig information om coronasituationen, som Rudersdal Kommune har samlet på den følgende side:

Corona - information

 

Om Bifrost

Hvem kommer her?

I Bifrost kommer der voksne over 18 år med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Hvad sker her?

I Bifrost er vi sammen om mange aktiviteter. Fx:

• Fællessang på tværs af grupperne
• Folkedans
• Bagning
• Små ture med vores bus
• Gåture i den smukke natur vi har lige uden for døren
• Ture til Caféen i Ebberød Kulturhus

Vi prioriterer traditioner højt. Det kan være højtlæsning, fødselsdags- og fastelavnsfest, samt højtiderne påske og jul.

Sådan har vi indrettet os

Bifrost hører til i et handicapvenligt hus på tre etager, Bifrost har grupperum på 1. sal, samt adgang til et stort centralt fællesrum med spisekøkken i stueetagen.

Vi er delt op i to mindre grupper på mellem 9–11 brugere, som kommer formiddag eller eftermiddag. Grupperne er sammensat efter funktionsevne og interesse.

Første salen er indrettet med et hyggerum med sofa samt et sanserum med vandseng og kuglemadras. Det store midterlokale er til fællesaktiviteter. 

Der er i alt 23 halvdagspladser i Bifrost.

Sådan kan du være med

For at komme i Bifrost skal du være mellem 18 – 65 år og have en betydelig nedsat funktionsevne. Hvis du vil være med, skal du søge om det i din kommune.

Bor du i Rudersdal Kommune, kan du kontakte Social og Sundhed.

Vi er altid åbne for besøg. Ring gerne først.

Baggrundsinformation

Pædagogisk profil

I Bifrost fokuserer vi på den enkeltes behov. Brugeren skal opleve succes gennem samvær og daglige og genkendelige aktiviteter.

Vi vægter nærvær, tryghed og udfordringer, både i forhold til den enkelte bruger og i forhold til gruppen som helhed.

Mange af de brugere, som kommer i Bifrost, har et markant behov for hjælp og støtte i hverdagen. Vi har fokus på, at den enkelte vedligeholder og udvikler sine evner. Vi er alle klar til at hjælpe, og vi gør det med den dybeste respekt for brugerens værdighed og deltagelse.

Serviceniveau

Vi beskriver vores serviceniveau i et ydelseskatalog. Her kan du læse om indholdet, omfanget og udførelsen af de ydelser, vi tilbyder på det enkelte tilbud. Du kan også se, hvilke pædagogiske metoder vi anvender i det pædagogiske arbejde, og hvordan vi følger op på borgernes handleplaner og pædagogiske planer.

Serviceniveauet i Bifrost er beskrevet i det samlede ydelseskatalog for Værkstederne ved Rude Skov.

Ydelseskatalog Værkstederne ved Rude Skov

 

Du kan finde oplysninger om kommunens serviceniveau i følgende kvalitetsstandard:
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104

 

Organisation og ledelse

Bifrost hører organisatorisk til Center for Sociale Indsatser i Social og Sundhed i Rudersdal Kommune.

Kontakt:
Daglig leder Merete Lund
E-mail: melu@rudersdal.dk
Tlf. 46 11 36 52  

 

Kontakt