Hop til hovedindhold

Specialbørnehuset Rudegårds Allé

- Et specialpædagogisk dagtilbud

Specialbørnehuset Rudegårds Allé er et specialpædagogisk dagtilbud beliggende på en stille villavej i Holte. I Børnehuset er det den specialpædagogiske ekspertise og det inkluderende miljø, som er omdrejningspunktet for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Om børnehuset

  • I Børnehuset Rudegårds Allé er der plads til 28 børn i alderen 0-7 år med følgende udfordringer:

    • Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    • Autismespektrumforstyrrelse
    • ADHD
    • For tidligt fødte
    • Børn, der har haft en svær start på livet
    • Børn uden diagnose

    Børnene er inddelt i grupper. Gruppernes særlige kompetenceområde opdateres i forhold til børnenes udfordringer. Derfor kan alle børn profitere af Børnehusets tilbud - uanset hvilke udfordringer de har.

  • Børnehuset modtager børn fra Rudersdal Kommune og også fra andre kommuner.

    Det er hjemkommunens socialforvaltning, der på vegne af forældrene søger om optagelse i Børnehuset. Du skal derfor henvende dig til din sagsbehandler i din egen kommune.

    Du er meget velkommen til at ringe til Børnehuset Rudegårds Allé for afklarende spørgsmål.

  • Mandag-torsdag kl. 7:30-16:30

    Fredag kl. 7:30-15:30

    Vær opmærksom på hjemtransport med bus:  

    Mandag-torsdag både kl. 15:00 og kl. 16:10

    Fredag er der kun hjemtransport med bus kl. 14:30.

  • Lukkedage og sampasning i 2024

     

    • Alle almindelige helligdage - Lukket
    • De tre dage op til påske (25.,26.,27. marts 2024) 
    • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (10. maj 2024)
    • Grundlovsdag (5.juni) - Lukket
    • 27., 30., 31. december

      Frist for besked om behov for sampasning
    • Påsken: 16. februar 2024
    • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag: 32 marts 2024
    • Julen: 15. november 2024

     

    Specifik regel for Børnehuset Rudegårds Allé 

    Besked om behov for pasning skal for nogle børn, også koordineres med HB - Handicapbefordring - og derfor meddeles 1,5 måned før konkrete lukkedage.

    Ved behov for pasning, i forbindelse med lukkedage skal daglig leder kontaktes på mail.

    Specielt for Børnehuset Rudegårds Allé

    Pasning kan tilbydes betyder: Børnehuset kan holde åbent - med nødnormering. Det er personalemæssigt en dyr løsning at anvende ressourcerne i en periode, hvor der erfaringsmæssigt er meget få børn. Derfor er det pasning med nødnormering.

    Såfremt det konkrete behov for pasning opgøres til under 25 % (for små institutioner under 30 børn), kan der holdes lukket.

  • I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.

    Kontakt daglig leder for at aftale et besøg.

  • Børnene skal have madpakke og mellemmåltider med hjemmefra. Børnehuset sørger for mælk og vand til alle måltider.

  • Rudegårds Allé afholder løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset.

  • Seneste forældretilfredshedsundersøgelse blev offentliggjort i juni 2022. Der er tale om en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet. Undersøgelsen fandt sted i perioden oktober 2021-februar 2022.

    For at se Rudegårds Allés resultater skal du gøre følgende:

    • Gå ind på denne side.
    • Scrol ned til nederste del af siden, hvor du finder et Dashboard. Nederst på Dashboardet kan du vælge at scrolle mellem 7 sider.
    • Scrol frem til side 5 (ud af 7), som viser den samlede tilfredshed med børnehuset samt de forskellige temaer, der er besvaret spørgsmål ud fra. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.
    • Scrol frem til side 7 (ud af 7), som viser en række kommunespecifikke spørgsmål. Under ”Kommune” vælger du ”Rudersdal” og herefter kommer de enkelte dagtilbud frem under ”Dagtilbud”, som du kan tilvælge.
  • Personalet i Børnehuset består af specialpædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og psykolog.

  • Børnehuset Rudegårds Allé drives af Rudersdal Kommune efter Servicelovens § 32

    Det er hjemkommunen, der betaler for, at barnet går i Børnehuset Rudegårds Allé.

    Der er ingen forældrebetaling.

  • Børnehuset Rudegårds Allé har sin egen bestyrelse med egne vedtægter.

    Bestyrelsesformand: Anne Erichsen

    Bestyrelsesmedlemmer - forældre: Kristina Bæk Nielsen, Maria Hyldgaard Viskum, Camilla Hansen og Signe Lehrmann

    Bestyrelsesmedlemmer - ansatte: Lene Sparvath (specialpædagog)

Pædagogisk profil - en samlet behandlingsplan til dit barn

  • I Børnehuset Rudegårds Allé er den specialpædagogiske ekspertise og det inkluderende miljø omdrejningspunktet for det enkelte barns trivsel og udvikling. Vores specialpædagogik tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets muligheder, og vi ser glæde og tryghed som grundlaget for al udvikling. Sjove og spændende aktiviteter og samværet med andre børn er forudsætningen for, at barnet trives, kan lege, kommunikere og indgå i sociale relationer.

    Vi arbejder ud fra et helhedssyn. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i barnet og barnets familie. Derfor er barnets forældre vores tætteste samarbejdspartner. Sammen ser vi på barnets kognitive færdigheder, fysiske ressourcer og kompetencer. Børnehuset lægger vægt på det tætte forældresamarbejde med hjemmebesøg, samtaler, råd, vejledning og forældrekonsultation. Behandlingen tilpasses dit barn og udføres af det tværfaglige team.

    I hverdagen sørger vi for, at der i tilbuddet til barnet indgår fysisk udfoldelse og udfordringer, øvelser i leg og socialt samvær. Herved styrkes barnets udvikling bedst muligt. Vi arbejder også målrettet med små tværgående grupper, der giver børnene succesoplevelser i samværet med andre og muligheder for at mødes og etablere venskaber.

  • Tilbuddet består af individuelle tilrettelagte forløb og i små grupper, som sammensættes i forhold til børnenes interesser, udfordringer og samværsrelationer. 

    Der udarbejdes tværfaglige rapporter, som er udgangspunkt for den specialpædagogiske behandling. Rapporten indeholder mål og handlingsplaner i forhold til det enkelte barn og dets muligheder. Rapporten evalueres løbende.

    Forud for rapporten udfylder forældrene et spørgeskema. Her har de mulighed for at give udtryk for ønsker omkring indsatsområder. Ud fra indsatsområderne formulerer det tværfaglige personale de mål, der skal arbejdes med. 

    Mål og delmål for indsatsen fastsættes, så barnet bliver i stand til:

    • At mestre et stigende antal færdigheder og samværsformer
    • At blive mere selvhjulpen
    • At føle styrkelse af eget selvværd
    • At have indflydelse på egen hverdag via individuelt tilpassede kommunikationsformer
    • At skabe sociale relationer
    • At opleve livsværdi og glæde

    Forældredage - forældredeltagelse i det specialpædagogiske arbejde

    I Børnehuset er det en mulighed, at forældre efter behov, deltager i det specialpædagogiske arbejde, ved at være med deres barn i institutionen.

    På denne måde udveksles erfaringer og videregives ideer mellem hjem og institution.

    Der er her bl.a. mulighed for at se barnet sammen med de forskellige faggrupper

    Hvad kan vi som forældre gøre derhjemme?

    Nogle forældre ønsker at supplere behandlingen derhjemme. Det giver vi gerne råd og vejledning til.

  • Det er de tværfaglige mål for det enkelte barn, der overordnet danner rammen for behandlingstilbuddet og den specialpædagogiske indsats. Derudover arbejdes der ud fra en årsplan, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i årstiderne og i nye og gamle traditioner. Dette er medvirkende til at give behandlingstilbuddet en ekstra dimension – og er en mulighed for spændende og anderledes oplevelser for børnene.

    I årsplanen er der  aktivitetsdage med særligt tilrettelagte forløb. Aktiviteterne kan foregå i fællesskab, stuevis eller i små tværgrupper. Desuden er der traditioner i forbindelse med højtiderne.

    I vores planlægning tager vi højde for, at aktiviteterne skal rumme flere niveauer, så flest mulige børn kan få glæde af at deltage. Det er ikke alle børn, som er med i alle aktiviteter.

Aula

  • Aula er dagtilbudsområdets digitale kommunikationsplatform og bliver anvendt til dagligdagskommunikation mellem forældre og personale. Her informerer børnehuset om den daglige pædagogiske praksis, og det er her, at fremmøde, fravær og ferie registreres. I Aula er der desuden adgang til Hjernen & Hjertets forældreportal, hvor dialog- og sprogvurderinger findes.

  • Hvis dit barn går i en kommunal eller selvejende daginstitution i Rudersdal Kommune, har du som forælder adgang til Aula. 

    Du får adgang til Aula den dag, dit barn starter i institutionen. Din adgang ophører igen, når dit barn går ud af institutionen.

  • På denne side kan du læse meget mere om, hvordan vi bruger Aula på dagtilbudsområdet, og du kan finde svar på oftest stillede spørgsmål:

    Aula på dagtilbudsområdet

Tilsyn

  • Rudersdal Kommune gennemfører pædagogisk tilsyn hvert år.

    Anmeldt tilsyn

    Her er børnehuset forberedt på tilsynsbesøget. I dette tilsynsbesøg indgår både samtale med leder og medarbejdere, samt observationer af den pædagogiske praksis. Det anmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud.

    Uanmeldt tilsyn

    Her kender børnehuset ikke på forhånd dato for tilsynsbesøget. Det uanmeldte tilsyn føres med en fast kadence én gang hvert andet år i alle dagtilbud. 

    Dagtilbudsområdet gennemfører et antal opfølgende tilsynsbesøg, hvis konsulenten har iagttaget forhold, som fordrer en fokuseret indsats, og/eller at der føres skærpet tilsyn. 

    Her kan du læse Børnehuset Rudegårds Allés seneste tilsynsrapporter:

    Uanmeldt pædagogisk tilsyn i Børnehuset Rudegårds Allé 2023

  • Vi vedligeholder løbende vores legeplads, så den er sikker for børnene.

    Hvert år har alle daginstitutioner i Rudersdal Kommune desuden et legepladstilsyn, hvor legepladsen bliver gennemgået, så den lever op til de krav loven stiller.

    Ved tilsynet er der særligt fokus på støddæmpning, klemfarer, hovedklemfælder og almindeligt vedligehold.

    Efter tilsynet får vi en rapport, der beskriver, om der er fejl eller mangler, der skal udbedres.

Til kommuner

  • Børnehuset modtager børn fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. Det er hjemkommunens socialforvaltning, der på vegne af forældre, søger om optagelse i Børnehuset.
    Spørgsmål vedrørende visitation rettes til daglig leder Ea Friis Jørgensen på telefon 46 11 42 70 eller efjo@rudersdal.dk

  • Taksten for 2024 er, pr. dag 1344,-, pr. år 490.692,-

     

    (Taksten for 2023 var 1286 kr. pr. dag. Pr. år 469.361 kr.)