Din gæld vil blive registreret hos Gældsstyrelsen, indtil du har betalt den. Du vil modtage et orienteringsbrev om, at Gældsstyrelsen har registreret beløbet. Det kan bevirke, at de penge, du modtager fra det offentlige, fx børne- og ungeydelse, udbetaling af overskydende skat eller negativ moms, kan blive modregnet din gæld helt eller delvist, dvs. du kan få mindre udbetalt.
Betaler du fx ikke:
- Din institutionsplads til tiden, kan du få mindre udbetalt i din børne- og ungeydelse.
- Din ejendomsskat til tiden, vil evt. overskydende skat blive tilbageholdt, indtil Gældsstyrelsen har undersøgt, om du skal bruge beløbet til at afdrage på din ejendomsskat.
Selvom du har lavet en aftale med os om at afdrage din gæld til kommunen, kan det ske, at du ikke får udbetalt dét, du har til gode. Fordi du har en gæld.
Vi videregiver i visse tilfælde de oplysninger, vi har registreret om dig, til andre offentlige myndigheder efter reglerne i Persondataloven.